Industrien mere prof end Sundhedsstyrelsen

På tirsdag får Sundhedsstyrelsen måske en pris for god kommunikation for sin håndtering af ”problemet” med H1N1. Styrelsen er indstillet af Dansk Kommunikationsforening.
http://www.kommunikationsforening.dk/Menu/Arrangementer/kom-pris%271o/2010/Sundhedsstyrelsen/Sundhedsstyrelsen

Prisen skal ifølge Dansk Kommunikationsforening gives til en kampagne, der ”afspejler viden om og indsigt i målgruppen”. Det krav lever Sundhedsstyrelsen helt sikkert op til – men burde man ikke samtidig kræve, at styrelsen havde demonstreret ”viden om og indsigt i” det materiale, hele kampagnen byggede på? Altså en mere (kilde)kritisk tilgang til informationerne fra WHO og til de interessenter, der konstant forsøger at påvirke organisationens arbejde?

Kan man få en kommunikationspris for ukritisk at formidle noget forkert på en god måde? Med store økonomiske konsekvenser for samfundet?

Som bekendt viste den største risiko sig at være af økonomisk karakter, idet den kom fra WHO, som er alvorligt ramt af en infektion, der kan spores direkte til medicinalindustriens kommunikationsfolk. Disse dygtige kommunikatører har (set ud fra deres egne præmisser) gjort sig meget mere fortjent til en pris end Sundhedsstyrelsen.  http://www.information.dk/215355

Forskningskommunikation, EU og videndeling

Den 18. november 2010 holdt jeg oplæg om kommunikation på et inspirerende netværksmøde i EU-ERFA gruppen – et netværk af universitetsfolk, som vejleder danske forskere vedr. EU projekter.

Det gav en god diskussion bagefter, og der var enighed om, at der er et stort behov for videndeling vedr. forskningskommunikation. I EU’s forskningsprojekter er kommunikationsdelen ofte af beskeden kvalitet, når ansøgningerne skal bedømmes.

De senere år byder på adskillige artikler, debatter og konferencer om forskningsformidling, men altid fokuseret på (énvejs)formidling til nogle få interessenter via massemedier og tidsskrifter. Jeg har endnu ikke fundet noget, der tager udgangspunkt i den forståelse af kommunikation, man anvender i erhvervslivet og kommunikationsfaget – men som har forskningsmiljøer som subjekt.

Videndelingen på området er desværre ikke blot en by i Rusland, så ville problemet nemlig være relativt let at løse! Den er i modsætning til fx Smolensk ikke eksisterende.

Jeg har oprettet bloggen forskom.wordpress.com som platform for videndeling. Nu gælder det bare om at få de interesserede til at finde bloggen …

Sund journalistik om sygdom

25 engagerede journalister deltog i debatten om skavankerne i den danske sundhedsjournalistik, da Danske Videnskabsjournalister forsøgte at stille en diagnose på det populære stofområde, der efter manges mening lider af vitaminmangel.
Arrangementet fandt sted 26. oktober 2010 i Dansk Journalistforbunds kantine.
Sundhedsstoffet boomer i medierne. Men hvem sætter dagsordenen og udstikker retningslinjerne for hvilke historier, der bringes til torvs? Journalist og ekspert i kritisk sundhedsjournalistik Nina Vinther Andersen satte gang i tankerne til DV’s inspirationsforedrag med et skud vitaminer til sund journalistik om sygdom.
Der er store penge i spil og mange interesser, der skal plejes – både for journalister, læger, medicinalvirksomheder og andre kilder – når sundhedsstoffet sættes under journalistisk behandling. Og det stiller høje krav til de journalister, der påtager sig at formidle nyt om sundhed til danskerne.
Derfor satte DV fokus på præmisserne for sundhedsjournalistik på aftenens gå-ikke-hjem-møde. Her øste journalist Nina Vinther Andersen af sin mangeårige indsigt i sammenhænge, alliancer, faldgruber og værktøjer til at gå bag om stoffet (se nederst).
What you see is what you get?
Krydret med tankevækkende eksempler fortalte Nina Vinther Andersen, at der i hendes optik ikke er en ’ond industri’ eller ’beregnende læger’, der udelukkende fokuserer på egne fordele. Der er heller ingen journalister, der bevidst går virksomhedernes ærinde. Men det er en sundhedsjournalistik præget af et ideal om at være saglig, neutral og objektiv, som har været natteblind for de mange økonomiske interesser, der er på spil.
Citater skaber folk
På den baggrund opfordrede hun tilhørerne til at reflektere over de mekanismer, der er kendetegnende for sundhedsfeltet. Fx at sundhedshistorier ofte skrives med kun én kilde, hvilket i sig selv kan være problematisk, men nødvendigt pga. tids- og ressourcemangel.
Mange citater i medierne styrker den pågældende forskers position, så derfor skal man være varsom med altid at bruge de samme, opfordrede Nina Vinter Andersen. Hun henviste til, at det kan gøre vedkommende til Key Opinion Leader (KOL) inden for feltet, og dermed én, som alle journalister fremover skal sørge for at tage i ed. Det kan fx være problematisk, hvis kilden er rådgiver for eller aktieindehaver i en virksomhed, der producerer medicin til sygdomsområdet.
Dræb den gode stemning
Derfor tilskyndede Nina Vinther Andersen journalisterne til at turde ’dræbe den gode stemning’ og stille de ubehagelige spørgsmål om finansielle interesser, hvilket kan være svært.
”Men ellers er vi bare som en dysfunktionel familie, der tier stille selv om far drikker”, sagde Nina Vinther Andersen og løftede sløret for, at det i dag er langt nemmere at få fat i oplysningerne end hidtil, fordi lægerne har pligt til at offentliggøre deres interessekonflikter på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside (se nederst), og man kan også søge aktindsigt for yderligere oplysninger.
Nina Vinther opfordrede også tilhørerne til selvanalyse, f.eks. ved præsentation af en ny behandlingsform. Kalder man det et ’gennembrud i behandlingen’, bør man spørge sig selv om det virkelig er et gennembrud eller om man skriver det for at hype sin egen artikel.
Ressourcer, ressourcer, ressourcer
Den spørgelystne forsamling kredsede efter oplægget særligt om ressource-problematikken. Dels, at det er svært at tjene penge på undersøgende journalistik, og dels at man er op imod en industri, der afsætter enorme ressourcer til kommunikation og presseovervågning.
Det kunne Nina Vinther Andersen kun nikke genkendende til, men opfordrede alligevel til ikke at lade sig skræmme af industriens magtfulde maskineri, anvende god kildekritik og kilder til uvildig information, som f.eks. Institut for Rationel Pharmakoterapi og Læger uden Sponsor.
Tips og tricks
Her en kort liste over Nina Vinther Andersens idéer til at gøre din journalistik bedre:
- Tjek baggrund hos FDA på www.fda.gov eller EMA på www.emea.europa.eu
- Tjek lægemiddelstyrelsens websted for interessekonflikter www.laegemiddelstyrelsen.dk
- Søg aktindsigt. Husk at loven på dette område er under ændring.
- Læs det med småt – hvem er sponsor for studiet?
- Undersøg om lægen eller forskeren har aktier.
- Kom dem i møde, der er glade for produktet, ellers vil de opfatte det som propaganda.
- Check oplysninger hos ”Institut for rationel Farmakoterapi” www.irf.dk
- Spørg organisationen ”Læger uden Sponsor” www.laegerudensponsor.dk
- Europæisk fond; europeanfond.eu – midler til undersøgende journalistik.
Bøger:
- ”Vores piller” af Nina Vinther Andersen, Tiderne Skifter 2009.
- ”Sund skepsis og sund fornuft – Danske læger sætter spørgsmålstegn”, af Lasse Skovgaard, Hovedland 2010.
- Det diagnosticerede liv – sygdom uden grænser, af Svend Brinkmann. Klim 2010.
Netværksressourcer:
DV/Jesper har nu oprettet en Google-gruppe om emnet for sundhedsjournalister.
www.videnskabsjournalister.dk
community.ejc.net
Dansk Journalistforbund
FUJ; Foreningen for undersøgende journalistik
Tekst: Nanna Heinz og Jesper Madsen.