+45 40403732 jm@jespermadsen.dk

KAM – alternativ behandling

Mit arbejde omfatter kommunikationsopgaver inden for forskning og samarbejde i krydsfeltet mellem lægevidenskaben og alternativ behandling – såvel i Danmark som internationalt. Du kan læse mere om denne del af mit arbejde på Galilei.dk, som også er min blog om emnet.

Alternativ behandling eller KAM *)  er mit kerneområde – det er det jeg ved mest om, og det, jeg synes er mest relevant at arbejde med.

Jeg arbejder både for større og mindre kunder, men kommunikationens ”naturlove” er de samme. Har du fx egen praksis som zoneterapeut eller akupunktør, må du bl.a. tage stilling til basale spørgsmål som disse:

  • Hvad forbinder andre mennesker med dit navn?
  • Er din folder, hjemmeside etc. så gode, at folk forbinder dig med noget professionelt?
  • Hvordan bliver du synlig hos den rigtige målgruppe?
  • Hvem, udover dine kunder, er det vigtigt at have gode relationer til?
  • Hvilke netværk er nyttige for dig – og hvad skal du bruge tid på i strømmen af hjemmesider, nyhedsbreve og konferencer?
  • Er det vigtigst at bruge penge på fx en bedre hjemmeside, eller vil andre kommunikationsformer være mere frugtbare for dig?

Det vigtigste for dig er din klinik eller forretning – og det du er god til. For at få det bedste ud af det, du laver, bør du overlade PR og kommunikation til dem, der er gode på dette felt.

Med enkle værktøjer og professionel assistance kan du skabe dig en profil, der signalerer det, der er vigtigst for dig. Og som hjælper dig med at prioritere dit arbejdsliv.

Jeg har over ti års erfaring med kommunikation inden for KAM-sektoren og har et stærkt netværk blandt fx behandlere, læger, forskere og organisationer.

*) Alternativ behandling betegnes nogle gange som KAM, komplementær og alternativ medicin, eller som KAB, komplementær og alternativ behandling.