Forskere og andre fra de nordiske universiteter mødes i januar i Tromsø for at diskutere bl.a. forskningskommunikation – et område, der både er uudforsket og underprioriteret, og som er af vital betydning for forskningsmiljøerne.
Min research gennem to år har vist, at der i Danmark kun foreligger sparsom dokumentation på området, idet næsten alle initiativer og dokumenter beskæftiger sig med forskningsformidling, som jo kun udgør en delmængde af forskningskommunikationen.
Konferencen arrangeres af NUAS, det ”nordiska universitetsadministratörssamarbetet”. De har som mål at ”bidra till bättre fungerande universitet och stärka gemenskapen mellan de nordiska universitetsadministratörerna.” Se www.nuas.org
Jeg håber at komme med derop, og at konferencen vil byde på gode idéer, der kan skabe opmærksomhed om og forståelse for værdien af god forskningskommunikation. Det vil ikke mindst have betydning for de, der arbejder med EU forskningsprojekter, hvor kommunikationsdelen som tidligere nævnt ofte får dårlige karakterer,
Viden og vinterdæk
Forskningskommunikation er en parallel til det man gør i erhvervslivet: En forskergruppe/et institut tilstræber at indarbejde kommunikationen lige fra starten: udarbejde strategi, planlægge kommunikationskanaler, analysere, opbygge og pleje relationer til stakeholders, etc. Her blot produktion af viden i stedet for vinterdæk.
Der er tale om varetagelse af kommunikation med relevante stakeholders gennem hele forskningsprocessen, og herunder hører naturligvis bl.a. forskningsformidling: Formidling til diverse målgrupper af forskningens (del)resultater.
Paradokset og naturlovene
Konsekvenserne er i princippet de samme, som erhvervslivet oplevede for 20 år siden: For svage relationer til omverdenen, mangelfuld synlighed, ringe evne til at tackle konflikter med eksterne stakeholders – samt i sidste ende negativ påvirkning af produktionens kvalitet og af muligheden for at tiltrække investorer.
Paradokset er, at ovenstående konsekvenser ikke er videnskabeligt dokumenteret – netop som en konsekvens af det manglende fokus på området. Men det er dog omvendt svært at argumentere for, at de kommunikationsfaglige mekanismer og ”naturlove” kun skulle gælde erhvervslivet, men ikke forskningsmiljøerne.
For at bidrage til videndelingen har jeg søsat forskom.wordpress.com, hvor jeg løbende vil fremlægge viden og erfaringer, og bloggen modtager meget gerne indlæg fra kommunikationsfolk og forskere, som arbejder i feltet.