Vi kan den udenad – 90 års dagen – same procedure as last year, James!
Det samme kan man sige om visse overskrifter, der lige så forudsigeligt dukker op i medierne: “Medicinudgifterne stiger fortsat” skrev Ugeskrift for Læger i 2003. “Udgifterne til medicin vokser nu så voldsomt, at det udgør en reel trussel mod samfundsøkonomien”, skrev Politiken i December 2008. “Medicinudgifter er eksploderet på et år” (JV, 2017). Og der er mange flere kloner af samme overskrift.
Det interessante, set med medie-briller, er imidlertid reaktionerne. Ifølge Dansk Sundhedsinstitut skal regeringen enten finde nogle penge eller prioritere i vores brug af medicin. Og den liberale tænketank Cepos mener ikke overraskende, at problemerne skal løses ved at indføre en privat medicinforsikring for de danskere, som er tilknyttet arbejdsmarkedet. (Politiken 27. december 2008). Det er lige som med snestorme – enten sætter man flere sneplove ind, fraråder al udkørsel – eller også sælger man snescootere til dem, der har råd.
Men er medicinforbruget et ukontrollabelt naturfænomén? Hvorfor overvejer ingen den mulighed at nedbringe behovet for medicin? Søger man på andre typer overskrifter i medierne, finder man nemlig stribevis af artikler, der taler om fx overmedicinering, fejlmedicinering, faktorer der kan nedsætte forbruget, industriens tiltag for at øge forbruget, undersøgelser der peger på alternative behandlingsmetoder, som kan mindske medicinforbruget, etc.
Det er ikke nogen nem opgave at nedbringe medicinudgifterne, men hvorfor nævner man overhovedet ikke denne mulighed? Hvem har interesse i at dette ikke er på dagsordenen? Hvem gavner det?
Udgifterne til medicin stiger med ca en milliard om året alene på sygehusene, og i 2016 brugte man til medicin og tilskud over 13 mia kr.
Hvorfor siger tallet? Hvem gavner det? Må vi så få nogle kritiske journalister, politikere og fagfolk på banen!
