Selv om du har opfundet cyklen, der kan flyve, får du ikke solgt mange, hvis dine tekster får kunderne til at stå af. Dit sprog afgør om dine budskaber er spiselige hos modtagerne.
Jo bedre din tekst er tilberedt, jo nemmere fordøjer læserne den. Og det betyder på fagsprog, at sproget er analytisk. Det modsatte er det ufordøjelige, nemlig det syntetiske sprog. Det er den rene gift for den hjerne, der skal afkode ordene og omdanne dem til noget meningsfuldt.
Sproget er som en gryderet eller en burger – der er nogle ingredienser, man kun må tilsætte i små mængder, eller helt skal undgå.
Syntetisk sprog består af mange forskellige faktorer. Læserne bliver hurtigere trætte og forstår mindre, når der optræder fremmedord, fagudtryk, forkortelser, verbalsubstantiver, passivsætninger, langs sætninger og mange forbindelser af forholdsord (som, der, på).
Else og Ning er farlige
Hvis teksten indeholder mange ord som beskrivelse eller satsning, bør du være på vagt. Der er tale om passivt sprog, hvor der ikke er et udsagnsled og et grundled.
I sætningen det var en god redegørelse kan man ikke sætte kryds og bolle, grundleddet mangler, og det hæmmer hjernens forståelse af hvad der egentlig foregår. Denne type ord hedder verbalsubstantiver, idet der er tale om verber forklædt som substantiver (udsagnsord forklædt som navneord).
Det har også den retoriske effekt, at forfatteren skjuler, hvem der udfører handlingen: Nedskæringerne vil ramme os næste år. Rammer de os bare som en fugleklat fra himlen? Nej, der er nogle mennesker, der skærer ned. Kommunalbestyrelsen skærer ned på hjemmeplejen.
Analytisk sprog giver mening
Jeg har lavet en sætning, der illustrerer hvad syntetisk sprog typisk kan bestå af:
I tilfælde af at det sproglige indhold i form af fremmedord, fagterminologi, verbalsubstantiver, lideform, stavefjel, lange sætninger eller forvægt som i denne sætning viser sig at være dominerende i dine tekster, anbefales det, at du bestiller tid til en sproglig renovering.
Her er den samme, bare i analytisk sprog:
Jeg anbefaler, at du bestiller tid, så jeg kan renovere dine tekster, hvis passivt sprog dominerer dem. Det kan fx være i form af fremmedord, fagterminologi, verbalsubstantiver, lideform, stavefjel, lange sætninger eller forvægt.
I syntetisk sprog skal din hjerne tygge sig igennem – og huske – en masse ord, der ikke giver mening før i slutningen, hvor du endelig finder de bærende udsagnsord og navneord. Det kalder man ”forvægt”.
Jeg tror, at tyske hjerner har en særlig udfordring, idet man jo altid skal vente længe, inden verbet endelig kommer.
Har du brug for en sproglig storvask, så lad os tage en snak i telefonen. Mundtlig kommunikation fungerer bedre end 10 emails!