Dette plejer at handle om faglighed inden for kommunikation. Det gør det også denne gang, men det handler også om holdninger og samfundsinteresser. Man kan nemlig ikke være faglig uden at have en holdning til sit fag og dets rolle i samfundet.
Vil man have sine budskaber ud i offentligheden, er der i mit fag (kommunikation) tre nøgleord: etik, kvalitet og strategi. Men desværre oplever jeg en voksende tendens til at glemme de to første, når der er noget på spil, typisk i form af politiske eller økonomiske interesser.
Her kommer det strategiske til at dominere totalt, og det betyder bl.a. at kommunikationen foregår under overfladen, uden angivelse af formål og afsender – den bliver altså usynlig. Målet er simpelthen at promovere én bestemt fortolkning af virkeligheden, dvs. at manipulere.
Det er her min faglige røde lampe begynder at blinke. Jeg vil ikke finde mig i, at mit fag på denne måde misbruges og devalueres, og jeg vil ikke finde mig i, at der sker en skjult påvirkning af befolkningen for at fremme bestemte interesser. Ser vi en reklamefilm, ved vi der er tale om et eventyr. Men når det gælder massemedier, som vi ellers stoler på, er de fleste af os prisgivet.
Det er for tiden højeste mode at afvise og latterliggøre alle, der taler autoriteterne imod i sager, der er livsvigtige og har store økonomiske og menneskelige konsekvenser. Argumentet er enkelt: Den stakkels befolkning ved ikke bedre og bliver forført med fake news af influencers på de sociale medier.
Sandhederne om sundheden
Især myndighederne inden for sundhedssektoren har tilsyneladende behov for at lukke munden på dem, der mener noget andet. Til formålet finder man eksperter, der i medierne fx fortæller os, at disse personers henvisning til forskning er useriøs og fordrejet, og at deres egne data er de eneste, der tæller.
Fake news på sociale medier er en trussel, får vi at vide. Vi skal fx i stedet lytte mere til Sundhedsstyrelsen, og til det formål hyrer man derfor bureauet Primetime til at banke deres sandheder om vacciner ind i hovedet på os uvidende stakler. Et PR-bureau er jo mere pålideligt end Facebook…
Budskabet kommunikeres effektivt og vedholdende via tv, radio, aviser og sociale medier, og det fremstår som ytringer, der er hævet over enhver diskussion, idet det kommer fra eksperterne, altså ”sagkundskaben”. Medierne bringer loyalt stoffet videre til borgerne, uden at der stilles spørgsmålstegn ved afsenderens objektivitet. Tværtimod.
Jeg kan ikke stiltiende se på, at kommunikationsfolk som jeg bliver (godt) betalt for at lyve og bedrage. Jeg kan heller ikke acceptere, at journalister, der som jeg selv er medlemmer af Journalistforbundet, ukritisk accepterer at være velsmurte hjul i en skjult kommunikationsstrategi. Hvad blev der af den kritiske journalistik? Den sunde fornuft? Kildekritikken?
Russerne kommer
Aktuelt snakker vi om 5G, hvor DR laver overskrifter om russisk misinformation, når Lars Muhl og andre henviser til fx dokumentation fra EU. Det er en horribel affære, og jeg er dybt skuffet over kollegerne på DR. Public service? Tilsyneladende public spin.
Nogle vil måske smile eller rynke på næsen, når jeg nævner Lars Muhl. Men prøv lige at viske tavlen ren og høre hvad manden siger. Han taler bl.a. om denne artikel hos DR, og her kommer Muhls forklaring.
Hvis man derimod som medie gjorde sig den ulejlighed at tage begge parter seriøst og dykke ned i deres kilder, ville billedet måske pludselig ændre sig. Men det gør vores kolleger ikke, heller ikke på et public service medie som DR.
Man skal ikke være doktor i spin for at se, hvordan det er orkestreret af præcis de økonomiske interesser, der er på spil i den pågældende sag. Og det er jo logisk nok: Hvis ikke erhvervslivet brugte penge på at lave effektiv kommunikation for at fremme deres interesser, ville de være torskedumme. Og deres kommunikationsfolk ville være arbejdsløse. Men problemet er som sagt, at det foregår i det skjulte, uden sans for etik og moral.
Mit håb er, at der trods alt er mange, der har dømmekraften og kildekritikken i behold, og at så mange som muligt taler og skriver om det – og at det også trænger ind hos de ansvarlige politikere.
God sommer,
Jesper Odde Madsen
PS: Trænger du til sommerferielæsning, kan jeg anbefale en bog, som går bagom medier og spin og dykker ned i dokumentationen på området: Mørkelægning af mobilstrålingens konsekvenser af Eva Theilgaard Jacobsen. Hun er meget grundig, men pas på – inden længe får vi nok at vide, at hun har russisk blod i årerne…
Del gerne denne artikel!
