Mette Frederiksen har trykket på den store pauseknap, og Danmark har fået stuearrest. Møder, fester og restauranter er no go. Landsmøder, generalforsamlinger, undervisning – aflysningerne vælter ind. Indkøb alene og ikke for tit.
Hvad gør det ved mig og min hverdag? I dag er aldrig som i går – hver dag nye meldinger fra Corona-fronten, i morgen noget andet. Den velkendte verden er ikke mere velkendt.
Jeg oplever, mest ubevidst, en usikkerhed og en ængstelse i forhold til fremtiden. Hvad sker der i morgen? Hvordan ser det ud i næste uge? Samt det ultimative spørgsmål: Hvem har mistet livet, inden dette er forbi?
En underlig psykisk tilstand, som måske minder om den, man befandt sig i tilbage i sommeren 1940. Hverdagen går videre, men under overfladen ulmer følelserne. Gradvis finder danskerne ud af, at man kun kan bekæmpe fjenden ved at stå sammen, udfordringen er blot, at man skal gøre det i samarbejde med tusinder af mennesker, man ikke kender.
Denne gang er det bare en usynlig fjende, og det gør en stor forskel. Psykologisk set handler det om angsten for det ukendte, uvished om fremtiden og risikoen for at blive syg eller dø. Afmægtigheden over for naturens kræfter, over for et uhyre, der pludselig dukkede op ud af ingenting. Nu er det overalt, uregerligt men skjult.
Under krigen havde de ikke sociale medier, som både kunne bruges til at hjælpe og støtte hinanden, til at sprede informationer og til indirekte at gøre hinanden mere skræmte og usikre. Til gengæld var det nemmere for dem at rykke sammen, dele bekymringer og vise kærlighed – fordi de stadig kunne mødes, give hånd, kysse og kramme. De kunne samles i grupper om at bekæmpe fjenden.
Nu forsøger vi at gøre det samme, men helst udendørs og på to meters afstand. Og for dem, der lever alene, er det en stor udfordring at undgå isolationen kun ved hjælp af elektronik.
Vi skal ikke mindst forsøge at finde den svære balance: At holde os opdateret og følge regeringens instrukser – og samtidig huske også at leve livet, finde glæden og lade batterierne op.
Men hvordan gør jeg det? Det vil jeg lige tænke over, mens jeg holder pause fra Radio Corona.
