Jeg er jo lige her IRL – kom nærmere!

Jeg skal snart holde debatoplæg igen – og jeg glæder mig. Det kan nemlig give min faglighed et udbytte, fordi jeg kommer i dialog med 50-100 mennesker, jeg ikke kender. Og det er et udbytte jeg ikke kan få i dagligdagen foran skærmen.

Med digitale netmedier kan du på sekunder nå ud til flere mennesker end du vil kunne møde face-to-face i flere år. Og du kan oven i købet analysere, segmentere og målrette din kommunikation i detaljer.

Men vil du nøjes med digital kommunikation, når det gælder dine børn eller dit håndboldhold? Næppe. For det kræver noget andet og mere. Her gælder det om at forstå dem 100 procent, om at have en klar fornemmelse af deres følelser, tanker og behov – og ikke mindst deres reaktioner på dig og det du står for. Derfor bruger du old school analog kommunikation: Du taler, lytter, ser dem i øjnene og opfatter deres kropssprog.

Dette sker bare ikke så ofte som før, når det gælder dit arbejdsliv. Det er fx derfor vi nogle gange skriver ”jeg mødte ham i går IRL”. In real life. Det kan være nødvendigt at skrive IRL, fordi størstedelen af vores kommunikation modsat for 20 år siden foregår via Facebook, mail, Skype, sms eller andet digitalt.

Min pointe er, at vi skal blive bedre til to ting:

  • At møde vores kunder/interessenter/netværk face-to-face en gang imellem, og notere os, hvad det giver. På den måde kan vi forstå dem meget mere præcist, end vi kan ved digital kommunikation.
  • At inddrage den analoge kommunikation, når vi planlægger vores kommunikation og markedsføring. Det gælder fx både møder, telefon-kultur, taler og den ”ubevidste” daglige branding, alle medarbejderne foretager, når de snakker med naboen eller familien.

 

Hvorfor?

  1. Fordi jeg mener, at dominansen af digital/indirekte kommunikation betyder, at vi har et mere upræcist billede af hinanden (målgruppen, kunderne) end vi behøver at have.
  2. Fordi jeg oplever, at der generelt bliver stadig flere sociale analfabeter, som ikke har rutine i at tale med andre mennesker, men som kan skrive 100 sms’er i timen.

Hvis tendensen fortsætter mht. både A og B, har vi et seriøst problem.

Det er ikke det, jeg skal holde oplæg om – det handler derimod om alternativ behandling, skyttegravskrigen med lægerne, osv.  Men også her spiller den digitale dominans en rolle… Er du interesseret i emnet, så tjek det her.

Nisser i teksten forstyrrer dine læsere

I mit nyhedsbrev har jeg for nylig beskrevet en rigtig klassiker, nemlig den med nutids-R og navneform: “Det er ikke nemt at ændrer password ” og “Eleverne lære meget i skolen”. Et R for meget, og et R for lidt.
 

Nr to på hitlisten er ligge eller lægge

Ligger betegner en tilstandlægger betegner en handling.
Man bruger altså ligger, når man fx ser, at bogen ligger på bordet. Men flytter man den, er den derimod et objekt, man lægger på bordet, dvs. en handling.

Ligger kan i den forstand stå alene: Han ligger ned, hun ligger på gulvet. (Gulvet er her ikke et objekt, man flytter på). Men siger man lægger, lagde eller lagt,  skal der være en genstand med: Hun lagde bogen på bordet.

Så I er galt på den i Århus, når I ”har lagt på sofaen og set tv”. Eller den omvendte fejl, som en dag landede i min indbakke: ”Hvis man ligger bagsæderne ned, kan der så være en cykel inde i bilen?”

A propos det jyske er der også den berømte fejl, som jo i virkeligheden handler om dialekt: ”Han tog hans hat og gik…”. Nej, det er hans egen hat, og derfor hedder det ”sin hat”. Men det danske sprog er alt andet end logisk: Hvis nu to personer tog deres hatte…? I flertal har reglen pludselig ingen betydning.

Mit gæt er i øvrigt, at ”hans hat” om nogle år vil være korrekt dansk – på linje med i England, hvor de ikke har problemer med at sige ”He took his hat”. Hvad skulle det ellers hedde?

Nu skal jeg snart finde ud af hvad jeg vil lægge under juletræet – og håbe, at der den 24. også ligger noget godt til mig…

Ingen jul uden “bøffer” fra medierne…

Først en opskrift på godt gennemstegt juleand:

Steg anden cirka 1½ time (alt efter størrelsen) med brystet nedad ved 1.300 C. Herefter cirka 2½ time med brystet opad ligeledes ved 1.300 C. Anden efterbrunes i cirka 10 minutter ved 2.250 C. (Digeposten)

Det er hos slagteren, du får den rigtig gode gammeldaws kvalitet der sikrer, at julemanden smager som i gamle dage. (Annonce fra Søborg Slagteren)

Udviklingen går i den retning, at vi alle bliver ældre og ældre. (Radioavisen)

Indvandrerne burde være mere kriminelle. (Overskrift i Politiken)

Par søger elsker. Hun er 40 år, slank og feminin. Han er 12 år, slank og håndværker. (Annonce i Søndagsavisen)

 

Rigtig glædelig jul – og godt nytår!

Direkte kommunikation gir’ kvalitet

De sidste 20 års digitalisering er en udfordring for vores kommunikation. Jo mere indirekte kommunikation, jo mindre kvalitet og dermed effekt. Vi bør i højere grad inddrage og styrke den personlige kommunikation.

Der eksisterer et underforstået mantra, som lyder: ”Digital is beautiful”. Det har flere før mig forsøgt at slå ihjel, og jeg støtter dem helhjertet. At påstå, at digitalisering af dette eller hint i sig selv er positivt, er simpelthen noget vrøvl.

De digitale kommunikationskanaler er avancerede i forhold til omkostningerne, de giver mulighed for at målrette og analysere, og de kræver ikke meget udstyr. Analoge kommunikationskanaler som fx møder og events er derimod mere krævende mht. tid og penge, og de har ikke de samme muligheder for bearbejdning og analyse.

Derfor er fokus i løbet af 20 år skiftet til de digitale platforme, vi i dag betragter som en uundværlig selvfølge. Vi kan hverken undvære hjemmesider, email, sms eller LinkedIn.

Hvordan er den samlede effekt af de kommunikationskanaler, vi bruger i dag? Det er nemt at måle værdien af fx et digitalt nyhedsbrev isoleret set, men hvis man kigger på hele virksomhedens kommunikation, må man også inddrage den analoge del.

Det interessante ved den er ikke det analoge, men at en stor del af den består af direkte kommunikation mellem to eller flere mennesker – ude i den fysiske virkelighed. Der er bare ikke så mange, der taler om den. Her er det sværere at måle effekten, men hvad angår kvaliteten af budskabet har den nogle fortrin, der ikke kan rokkes ved.

Budskabet svækkes

Det er velkendt, at en del af budskabet forsvinder, når kropssprog og nærvær bliver erstattet af tekst og billeder på en skærm. Der er heller ikke mulighed for at indgå i en dialog, som kan styrke værdien af kommunikationen.

Gennem mange år har vi som alternativ til face-to-face samtalen brugt det næstbedste, nemlig telefonen. Der kunne man i det mindste høre hinandens stemmeleje og have en to-vejsdialog. Men i dag er vi mere tilbøjelige til at sende en mail eller en sms: Dels er folk ikke til at få fat på, dels kan de jo så læse den, når de har tid…

Der er mange, der jubler over succesraten på fx deres sociale medier, men disse statistikker handler kun om kvantitet. Det centrale er jo i hvor høj grad kommunikationen lykkes – dvs. at alle parter får det tilsigtede og maksimale udbytte og ikke misforstår hinanden. Altså kvalitet.

Det at kommunikere handler – også i 2018 – om ét eller flere levende mennesker, der vil kommunikere med en målgruppe af lige så levende mennesker. Ganske som for 100 år siden.

Summa summarum: Der er sket et skred i balancen mellem den direkte kommunikation mellem mennesker og den indirekte kommunikation via digitale platforme. Det betyder rent logisk, at kvaliteten af kommunikationen er blevet ringere.

Vi skal ikke ønske os tilbage til tiden før vi gik i nettet, men det er nødvendigt, at vi i højere grad inddrager og styrker den personlige kommunikation, når vi kigger på den samlede kommunikationsindsats. Hvis vi gør det, kan vi påvirke balancen i positiv retning – og dermed kommunikere mere effektivt.

Jeg burde nok fortælle alt dette næste gang jeg mødes med én i mit netværk. Face-to-face…

Autentisk kommunikation

Autentisk kommunikation

Det gi’r pote at være tro mod sig selv i sine relationer til omgivelserne. Det kunne stå i enhver bog om personlig udvikling, men jeg tænker faktisk på livet som selvstændig og de signaler, vi udsender til omverdenen.

I erhvervslivet har man i mange år talt om autentisk ledelse, om kvaliteter som personligt potentiale, integritet og engagement. Men det gælder også det image, man viser udadtil, og er man en enkeltmandsvirksomhed, er det personlige image jo i sagens natur altafgørende.


Gem hele artiklen som pdf her – eller læs videre herunder.

Det kan lyde som meget idealistiske og bløde værdier, men mange i erhvervslivet mener, at autentisk kommunikation simpelthen kan skabe god forretning. For eksempel når det gælder mad:

”Hvis René Redzepi havde været styret af omdømme og meningsmålinger, da han skulle åbne en restaurant med fokus på nordisk mad, så var Noma ikke blevet kåret som verdens bedste restaurant for tredje år i træk. Ja, formodentlig havde restauranten slet ikke eksisteret i dag. Tilbage i 2006 spåede selv de bedste køkkenchefer i København ikke Noma mange chancer, men fordi projektet ikke er drevet af ordinær markedsanalyse, men af ægte passion, så lykkes det så eftertrykkeligt”, sagde Nikolaj Stagis, Stagis A/S, i en artikel på kommunikationsforening.dk.

Livskvalitet

Hvad betyder det for den lille virksomhed uden højt betalte HR- og kommunikationschefer? Det betyder, at du skal være dig selv, når du taler og skriver, at du skal tage begrebet værdier dybt alvorligt og ikke bare se det som et nødvendigt buzzword på hjemmesiden. Lykkes det, har det i øvrigt den ikke uvæsentlige sidegevinst, at din livskvalitet øges, fordi dit liv hænger mere sammen.

Lad os tage hjemmesiden som eksempel. Her vil du naturligvis tage udgangspunkt i kundernes situation og behov: Hvilke udfordringer har de, hvad har de brug for? Du vil også beskrive din faglighed og dine kompetencer, så de kender din værktøjskasse.

Lad os sige, at du er tømrer, og at du har stor erfaring. Det hele står beskrevet på din hjemmeside, i en flot og overskuelig form. Hvis vi går ud fra, at efterspørgslen efter tømrere ikke er større end udbuddet, vil kunderne kunne finde rigtig mange, der skriver det samme som dig.

Jesper Madsen i Goa

HVEM er du? HVAD brænder du for? Det er det, der adskiller dig fra de andre, og det, der tiltrækker nogle bestemte kunder. Der vil også være nogle, der vælger dig fra – men det er der jo alligevel. Du er mere end din profession. Meld ud, hvad du har energi på!

”Min passion, og det der giver mig den største tilfredsstillelse i mit arbejde, er at lave lavenergihuse”, kunne du fx skrive.

”Åh nej, tænker du – så tror de måske, at jeg kun arbejder med lavenergihuse, og så får jeg ikke alle de andre kunder”. Nej! Den tanke er en klassiker hos alle selvstændige, og den bliver skudt ned af samtlige rådgivere. Jeg har selv været turen igennem.

Tiltræk de rigtige

Hvis dine værktøjer, erfaringer og kompetencer er klart beskrevet, vil alle kunderne overveje at vælge dig. Men så er der dem, der lige præcis matcher dine kæpheste eller passioner: De siger simpelthen ”YES – det skal være ham!” (For de ved jo godt, at du har alle de generelle kvalifikationer). Tænk bare på jobsamtalen: De ved du er kvalificeret – de mangler bare at finde ud af hvem du er, og om kemien passer.

Og hvilke kunder vil du helst have – dem, der matcher dine værdier, eller dem, der valgte dig tilfældigt på en liste? Naturligvis skal man kende sit marked, men man bør ikke lade sig styre af det, hvis man vil være sin helt egen Noma.

A propos kemi: ”Mand, 37 år, Håndværker, søger kvinde”. Han forbliver single til han dør – for ham kan man fodre grise med! Chancerne er noget højere med denne formulering: ” Mand, 37 år, håndværker, går meget op i politik, dyrker cykelferier i Skotland, elsker techno, vegetarmad og blid s/m.”

The bottom line: Vær dig selv 24/7. Du tiltrækker de rigtige ved at være autentisk – og du får et bedre liv, fordi det så hænger sammen. Jeg har selv besluttet at være (mere) autentisk, og her kan du læse noget om hvem jeg er.

Med venlig hilsen
Jesper Odde Madsen

(mere…)

Piller uden grænser

Piller uden grænser

Vi kan den udenad – 90 års dagen – same procedure as last year, James!

Det samme kan man sige om visse overskrifter, der lige så forudsigeligt dukker op i medierne: “Medicinudgifterne stiger fortsat” skrev Ugeskrift for Læger i 2003. “Udgifterne til medicin vokser nu så voldsomt, at det udgør en reel trussel mod samfundsøkonomien”, skrev Politiken i December 2008. “Medicinudgifter er eksploderet på et år” (JV, 2017). Og der er mange flere kloner af samme overskrift.

Det interessante, set med medie-briller, er imidlertid reaktionerne. Ifølge Dansk Sundhedsinstitut skal regeringen enten finde nogle penge eller prioritere i vores brug af medicin. Og den liberale tænketank Cepos mener ikke overraskende, at problemerne skal løses ved at indføre en privat medicinforsikring for de danskere, som er tilknyttet arbejdsmarkedet. (Politiken 27. december 2008). Det er lige som med snestorme – enten sætter man flere sneplove ind, fraråder al udkørsel – eller også sælger man snescootere til dem, der har råd.

Men er medicinforbruget et ukontrollabelt naturfænomén? Hvorfor overvejer ingen den mulighed at nedbringe behovet for medicin? Søger man på andre typer overskrifter i medierne, finder man nemlig stribevis af artikler, der taler om fx overmedicinering, fejlmedicinering, faktorer der kan nedsætte forbruget, industriens tiltag for at øge forbruget, undersøgelser der peger på alternative behandlingsmetoder, som kan mindske medicinforbruget, etc.

Det er ikke nogen nem opgave at nedbringe medicinudgifterne, men hvorfor nævner man overhovedet ikke denne mulighed? Hvem har interesse i at dette ikke er på dagsordenen? Hvem gavner det?

Udgifterne til medicin stiger med ca en milliard om året alene på sygehusene, og i 2016 brugte man til medicin og tilskud over 13 mia kr.

Hvorfor siger tallet? Hvem gavner det? Må vi så få nogle kritiske journalister, politikere og fagfolk på banen!