Forskningskommunikation i polarnatten

Forskere og andre fra de nordiske universiteter mødes i januar i Tromsø for at diskutere bl.a. forskningskommunikation – et område, der både er uudforsket og underprioriteret, og som er af vital betydning for forskningsmiljøerne.

Min research gennem to år har vist, at der i Danmark kun foreligger sparsom dokumentation på området, idet næsten alle initiativer og dokumenter beskæftiger sig med forskningsformidling, som jo kun udgør en delmængde af forskningskommunikationen.

Konferencen arrangeres af NUAS, det ”nordiska universitetsadministratörssamarbetet”. De har som mål at ”bidra till bättre fungerande universitet och stärka gemenskapen mellan de nordiska universitetsadministratörerna.” Se www.nuas.org

Jeg håber at komme med derop, og at konferencen vil byde på gode idéer, der kan skabe opmærksomhed om og forståelse for værdien af god forskningskommunikation. Det vil ikke mindst have betydning for de, der arbejder med EU forskningsprojekter, hvor kommunikationsdelen som tidligere nævnt ofte får dårlige karakterer,

Viden og vinterdæk

Forskningskommunikation er en parallel til det man gør i erhvervslivet: En forskergruppe/et institut tilstræber at indarbejde kommunikationen lige fra starten: udarbejde strategi, planlægge kommunikationskanaler, analysere, opbygge og pleje relationer til stakeholders, etc. Her blot produktion af viden i stedet for vinterdæk.

Der er tale om varetagelse af kommunikation med relevante stakeholders gennem hele forskningsprocessen, og herunder hører naturligvis bl.a. forskningsformidling: Formidling til diverse målgrupper af forskningens (del)resultater.

Paradokset og naturlovene

Konsekvenserne er i princippet de samme, som erhvervslivet oplevede for 20 år siden: For svage relationer til omverdenen, mangelfuld synlighed, ringe evne til at tackle konflikter med eksterne stakeholders – samt i sidste ende negativ påvirkning af produktionens kvalitet og af muligheden for at tiltrække investorer.

Paradokset er, at ovenstående konsekvenser ikke er videnskabeligt dokumenteret – netop som en konsekvens af det manglende fokus på området. Men det er dog omvendt svært at argumentere for, at de kommunikationsfaglige mekanismer og ”naturlove” kun skulle gælde erhvervslivet, men ikke forskningsmiljøerne.

For at bidrage til videndelingen har jeg søsat forskom.wordpress.com, hvor jeg løbende vil fremlægge viden og erfaringer, og bloggen modtager meget gerne indlæg fra kommunikationsfolk og forskere, som arbejder i feltet.

Forskningskommunikation, EU og videndeling

Den 18. november 2010 holdt jeg oplæg om kommunikation på et inspirerende netværksmøde i EU-ERFA gruppen – et netværk af universitetsfolk, som vejleder danske forskere vedr. EU projekter.

Det gav en god diskussion bagefter, og der var enighed om, at der er et stort behov for videndeling vedr. forskningskommunikation. I EU’s forskningsprojekter er kommunikationsdelen ofte af beskeden kvalitet, når ansøgningerne skal bedømmes.

De senere år byder på adskillige artikler, debatter og konferencer om forskningsformidling, men altid fokuseret på (énvejs)formidling til nogle få interessenter via massemedier og tidsskrifter. Jeg har endnu ikke fundet noget, der tager udgangspunkt i den forståelse af kommunikation, man anvender i erhvervslivet og kommunikationsfaget – men som har forskningsmiljøer som subjekt.

Videndelingen på området er desværre ikke blot en by i Rusland, så ville problemet nemlig være relativt let at løse! Den er i modsætning til fx Smolensk ikke eksisterende.

Jeg har oprettet bloggen forskom.wordpress.com som platform for videndeling. Nu gælder det bare om at få de interesserede til at finde bloggen …

Kommunikation i EU-regi

Hvordan er lovgivningen mht alternativ behandling? Hvad dækker begreberne over? Hvilke behandlingsformer bruger befolkningen? Hvem praktiserer og med hvilke uddannelser?

Svarene varierer meget, alt efter om man stiller spørgsmålene i Rumænien, Norge eller Tyskland. Derfor er 12 lande gået sammen om at kortlægge alternativ behandling på europæisk plan, og det sker i regi af et 3-årigt projekt under EU’s 7. rammeprogram.

Der er mange interessenter involveret, der skal leveres adskillige kilo skriftlige rapporter til kommissionen, og frem for alt skal projektets resultater gerne blive synlige for dem, de skal gavne – fx politikere, sundhedsmyndigheder, læger, behandlere og borgere.

Fra 1. januar 2010 deltager jeg som kommunikationskonsulent på projektet, som lyder navnet ”CAMbrella” (CAM= Complementary and Alternative Medicine). Formelt er jeg ansat på deltid hos SDU, men arbejdsmæssigt har jeg min (virtuelle) base i Wien.

Der kommer til at være rigtig mange bolde i luften, og CAMbrella rummer tre store udfordringer:

  1. at gennemføre kommunikationsaktiviteter i samarbejde med 12 forskellige lande.
  2. at arbejde i et miljø, hvor alle andre er forskere fra mange forskellige fag.
  3. at undgå knuder i den interne kommunikation, der overvejende kommer til at foregå pr mail, web og Skype.

Hvem arbejder med noget lignende?

Jeg har gennem lang tid forsøgt at finde fagfæller i ind- og udland, som har samme rolle i et EU-projekt. Det er endnu ikke lykkedes, men de skal nu nok dukke op. Det ville nemlig være rigtig godt med en (international) erfa-gruppe.

Så hvis du er derude – send mig en mail!

Guldet går til medicinen

Ingen bør være i tvivl: Når der en dag holdes OL i kommunikation, går guld, sølv og bronze til kommunikationscheferne, spindoktorerne og lobbyisterne fra medicinalindustrien.

De har gennem mange år modbevist det gamle citat: ”You can fool some of the people all of the time, and all of the people some of the time, but you can not fool all of the people all of the time”. (Abraham Lincoln)

  • Det er lykkedes dem at skabe et globalt sammenhængende image af en industri, der kun vil befolkningens ve og vel.
  • Det er lykkedes dem at manipulere forskningsresultaterne, så de fremstår så gunstige som muligt.
  • Det er lykkedes dem at påvirke og bestikke de eksperter, der skal godkende lægemidlerne på det offentliges vegne.
  • Det er lykkedes dem at manipulere indholdet i de videnskabelige tidsskrifter, som læger og regeringer verden over baserer deres anbefalinger på.
  • Det er lykkedes dem at skjule tusinder af dødsfald blandt patienter for offentligheden.
  • Det er lykkedes dem at nedtone bivirkningerne – og at udnytte nogle af disse til at bruge medicinen til andre formål, end den er godkendt til.
  • Det er lykkedes dem at slippe ud af retssager, når de er blevet sagsøgt på grund af dødsfald eller invaliditet forårsaget af medicinen – simpelthen ved at lukke munden på modparten med en gigantisk pose penge.

Med mellemrum dukker kritiske artikler og rapporter op i medierne, men de har kun ringe effekt. Og slet ikke på de politikere, der rådfører sig med medicinske eksperter, når vores sundhedspolitik skal formes. Heller ikke på den daglige mediestrøm, hvor journalisterne stadig behandler medicinske eksperter som var de guder, hvis ord ikke kan drages i tvivl.

En mere koordineret, effektiv og kreativ kommunikationsindsats kan man ikke forestille sig. Derfor løber de med medaljerne – men de dumper med et brag i disciplinerne etik og folkesundhed.

Skulle nogle mene, at ovenstående er en udokumenteret overdrivelse, så er der lidt at kigge på her:
Denne bog af en svensk insider (Eli Lilly) er ikke for sarte sjæle – den får enhver konspirationsteori til at ligne et børneeventyr: Piller & profiter – memoarer från en läkemedelsindustri med dödlig biverkan

Samt denne i Ingeniøren eller denne.

Og der er flere af samme slags. Det er altså ingen hemmelighed, at der er noget rivende galt – kommunikationsfolkene er bare rigtig gode til deres arbejde.

You can fool all of the people all of the time.

Kæphesten sadlet i EU

Jeg har længe i mit samarbejde med forskerne forsøgt at forklare dem, hvorfor de vil have gavn af professionel kommunikation, præcis på samme måde som i erhvervslivet. Den er sej, da de fleste kun har øje for formidling og popularisering…

Men nu har jeg fået vind i sejlene fra en helt uventet kant: En tysker har inviteret mig med i et internationalt projekt, hvor forskere fra 10 lande vil søge penge til et forskningsprojekt med fokus på alternativ behandling!

Spændende! Men EU blev jo ikke bygget på én dag… først er der ansøgningen, så går der nogle måneder, derpå skal der forhandles med EU, og når der så er gået et års tid – ja så begynder vi (måske) at få penge for det, vi laver…

Forsker.net

Forsker.net er et mødested for forskere, journalister og studerende, og temaet er kommunikation og formidling relateret til forskningsverdenen. Jeg koblede mig på for et par måneder siden og håber, at jeg her kan få en frugtbar dialog og videndeling vedr. forskningskommunikation (har også lavet en ny blog om det på forskom.wordpress.com). Jeg synes behovet for den slags samarbejde er stort, og selv er jeg interesseret i videndeling, der ikke blot handler om at formidle tungt stof til offentligheden.