Kampen om tilliden – til hvem?

by | 05 jun, 2019

Det er for tiden højeste mode at afvise og latterliggøre alle, der taler autoriteterne imod i sager, der er livsvigtige og har store økonomiske og menneskelige konsekvenser. Argumentet er enkelt: Den stakkels befolkning ved ikke bedre og bliver forført med fake news af influencers på de sociale medier, og der må sikkert ligge skumle motiver bag.

Hvad enten det er ubevidst (vanetænkning) eller bevidst (spin) så lyder retorikken ofte meget besnærende, og det kan ikke udtrykkes bedre end i invitationen til dette arrangement på Folkemødet, der starter om en time: https://novonordiskfonden.dk/da/nyheder/novo-nordisk-fonden-er-klar-til-folkemoedet-2019/

Overskriften til arrangementet er et lærestykke i retorik og lyder:

“Kampen om tilliden: Hvordan genrejser vi troen på viden og forskning? Fake News, manglende tillid til autoriteter og eksperter, individuelle sandheder. Er viden og fakta gået af mode?”

  1. Vi skal kæmpe om tilliden. Når man skriver ”Vi” signalerer man, at læserne og afsenderen af budskabet er i samme båd. Men er de det?
  2. Tillid er i sig selv et positivt begreb, hvem vil ikke slås for den? Men tillid er en relation mellem mennesker, noget der kun findes hvis dem, vi skal have tillid til, har gjort sig fortjent til den.
  3. Vi skal genrejse noget, vi har mistet, nemlig en tro. Noget, man tror på, er pr. definition noget positivt og objektivt og dermed ikke værdiladet eller politisk. Men er viden og forskning hævet over politik og interesser?
  4. Begrebet fake news er i sig selv fake, da det aldrig defineres hvad der adskiller fake news fra real news. Men det bruges ofte til at miskreditere dem, der formidler de budskaber, autoriteterne ikke synes om. Fx med udokumenterede henvisninger til russiske trolde.
  5. Manglende tillid til autoriteter og eksperter: Som med viden og forskning signaleres, at autoriteter og eksperter pr definition er neutrale orakler. Er de det?
  6. Individuelle sandheder: Hentyder man her til, at enkeltpersoner uden fx et universitet i ryggen selv har opsøgt dokumentation, der modsiger autoriteternes udsagn?
  7. Viden og fakta er langtfra gået af mode – men det interessante er hvem der har fremskaffet dem og hvordan. Dette er heller ikke en apolitisk neutral proces.
  8. Prøv at erstatte autoriteter og eksperter eller viden og forskning med noget andet, så bliver det tydeligt, hvad der foregår:

               Hvordan genrejser vi troen på fagforeningerne? … manglende tillid til bankerne…

Det, vi burde diskutere, er:

Hvordan genrejser vi tilliden til at man frit kan diskutere videnskab og forskning, selv om man ikke er enige, men med gensidig respekt og klar angivelse af tilknytningen til eventuelle interesser? I håb om, at medierne refererer begge parter på lige vilkår.

Hav et godt folkemøde! Men tag ingen “sandheder” for givet…

Jesper

Antidepressiv journalistik på Prozac IV

by | 47 aug, 2013

Al respekt for dem, der får et bedre liv på antidepressiv medicin. Og al respekt for dem, der antyder, at medicinalindustrien ikke kun prioriterer patienternes velfærd.

286 individer fuldførte de forsøg, der dannede grundlag for godkendelsen af Prozac.

86 procent af de patienter, der indtog Prozac i forsøgene, gjorde det i under tre måneder, og kun hver anden nåede op på det krævede minimum på seks uger.

En vigtig parameter ved forsøg med ny medicin er bivirkningerne, og de viser sig ofte først efter et stykke tid. Kun 63 patienter (ikke 63 procent) havde indtaget Prozac i mere end to år, inden det blev godkendt.

Dette var altså grundlaget for ordinering af Prozac til millioner af mennesker over hele verden – og for en omsætning på 500 millioner dollars.

Jeg er glad for at høre, at nogle af jer trods dette har haft gavn af Prozac. Men vi kan vel være enige om, at der er mere gambling i det, end man skulle tro?

Kilde:
Breggin: ”Talking back to Prozac”, Læs mere her.

Antidepressiv journalistik på Prozac III

by | 10 jun, 2013

Al respekt for dem, der får et bedre liv på antidepressiv medicin. Og al respekt for dem, der antyder, at medicinalindustrien ikke kun prioriterer patienternes velfærd.

Prozac blev i sin tid godkendt på grundlag af en række dobbeltblindede forsøg, hvor deltagerantallet er skrumpet fra 6.000 til 1.730, hvis man kun medregner dobbeltblindede forsøg (RCT). Og det gør man jo, hvis man er seriøs mediciner. Desuden udelukkede forsøgene som sagt en del af de grupper, der sidenhen fik udskrevet Prozac.

Alle forsøgene kunne imidlertid ikke godkendes af USA’s sundhedsstyrelse (FDA). Nogle patienter havde nemlig fået anden medicin samtidig, andre måtte afbryde pga svære bivirkninger.

Hvis man opgør hvor mange personer, der reelt fuldførte forsøgene i løbet af de 4- 6 uger, det drejede sig om, kommer man ned på 286 individer.

Kilde: Breggin: ”Talking back to Prozac”, St. Martins Press, 1994. www.sntp.net/prozac/breggin_prozac_2.htm

(fortsættes)

Antidepressiv journalistik på Prozac II

by | 26 maj, 2013

Al respekt for dem, der får et bedre liv på antidepressiv medicin. Og al respekt for dem, der antyder, at medicinalindustrien ikke kun prioriterer patienternes velfærd.

Som tidligere nævnt (se forrige indlæg) baserede man i USA godkendelsen af Prozac på resultaterne af en række kliniske forsøg med i alt 11.000 deltagere, hvoraf 6.000 havde indtaget Prozac. Tallet blev siden korrigeret til 4.000.

Af de 4.000 deltog for resten kun 1.730 i dobbeltblindede forsøg (RCT)…

Inden forsøgene ekskluderede man børn, ældre, psykiatriske patienter samt folk med selvmordsrisiko. Imidlertid var det helt legalt at give alle disse grupper Prozac, da først produktet var godkendt.

Man udelukkede også dem, der reagerede meget positivt på placebo, hvilket betød, at man gentog forsøgene uden dem. Hvis ikke det virksomme stof (fluoxetin) virkede bedre end placebo (eller dårligere), kunne man jo aldrig få det godkendt.

Kilde: Breggin: ”Talking back to Prozac”, St. Martins Press, 1994. www.sntp.net/prozac/breggin_prozac_2.htm

(fortsættes)

Sund journalistik om sygdom

by | 22 nov, 2010

25 engagerede journalister deltog i debatten om skavankerne i den danske sundhedsjournalistik, da Danske Videnskabsjournalister forsøgte at stille en diagnose på det populære stofområde, der efter manges mening lider af vitaminmangel.
Arrangementet fandt sted 26. oktober 2010 i Dansk Journalistforbunds kantine.
Sundhedsstoffet boomer i medierne. Men hvem sætter dagsordenen og udstikker retningslinjerne for hvilke historier, der bringes til torvs? Journalist og ekspert i kritisk sundhedsjournalistik Nina Vinther Andersen satte gang i tankerne til DV’s inspirationsforedrag med et skud vitaminer til sund journalistik om sygdom.
Der er store penge i spil og mange interesser, der skal plejes – både for journalister, læger, medicinalvirksomheder og andre kilder – når sundhedsstoffet sættes under journalistisk behandling. Og det stiller høje krav til de journalister, der påtager sig at formidle nyt om sundhed til danskerne.
Derfor satte DV fokus på præmisserne for sundhedsjournalistik på aftenens gå-ikke-hjem-møde. Her øste journalist Nina Vinther Andersen af sin mangeårige indsigt i sammenhænge, alliancer, faldgruber og værktøjer til at gå bag om stoffet (se nederst).
What you see is what you get?
Krydret med tankevækkende eksempler fortalte Nina Vinther Andersen, at der i hendes optik ikke er en ’ond industri’ eller ’beregnende læger’, der udelukkende fokuserer på egne fordele. Der er heller ingen journalister, der bevidst går virksomhedernes ærinde. Men det er en sundhedsjournalistik præget af et ideal om at være saglig, neutral og objektiv, som har været natteblind for de mange økonomiske interesser, der er på spil.
Citater skaber folk
På den baggrund opfordrede hun tilhørerne til at reflektere over de mekanismer, der er kendetegnende for sundhedsfeltet. Fx at sundhedshistorier ofte skrives med kun én kilde, hvilket i sig selv kan være problematisk, men nødvendigt pga. tids- og ressourcemangel.
Mange citater i medierne styrker den pågældende forskers position, så derfor skal man være varsom med altid at bruge de samme, opfordrede Nina Vinter Andersen. Hun henviste til, at det kan gøre vedkommende til Key Opinion Leader (KOL) inden for feltet, og dermed én, som alle journalister fremover skal sørge for at tage i ed. Det kan fx være problematisk, hvis kilden er rådgiver for eller aktieindehaver i en virksomhed, der producerer medicin til sygdomsområdet.
Dræb den gode stemning
Derfor tilskyndede Nina Vinther Andersen journalisterne til at turde ’dræbe den gode stemning’ og stille de ubehagelige spørgsmål om finansielle interesser, hvilket kan være svært.
”Men ellers er vi bare som en dysfunktionel familie, der tier stille selv om far drikker”, sagde Nina Vinther Andersen og løftede sløret for, at det i dag er langt nemmere at få fat i oplysningerne end hidtil, fordi lægerne har pligt til at offentliggøre deres interessekonflikter på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside (se nederst), og man kan også søge aktindsigt for yderligere oplysninger.
Nina Vinther opfordrede også tilhørerne til selvanalyse, f.eks. ved præsentation af en ny behandlingsform. Kalder man det et ’gennembrud i behandlingen’, bør man spørge sig selv om det virkelig er et gennembrud eller om man skriver det for at hype sin egen artikel.
Ressourcer, ressourcer, ressourcer
Den spørgelystne forsamling kredsede efter oplægget særligt om ressource-problematikken. Dels, at det er svært at tjene penge på undersøgende journalistik, og dels at man er op imod en industri, der afsætter enorme ressourcer til kommunikation og presseovervågning.
Det kunne Nina Vinther Andersen kun nikke genkendende til, men opfordrede alligevel til ikke at lade sig skræmme af industriens magtfulde maskineri, anvende god kildekritik og kilder til uvildig information, som f.eks. Institut for Rationel Pharmakoterapi og Læger uden Sponsor.
Tips og tricks
Her en kort liste over Nina Vinther Andersens idéer til at gøre din journalistik bedre:
– Tjek baggrund hos FDA på www.fda.gov eller EMA på www.emea.europa.eu
– Tjek lægemiddelstyrelsens websted for interessekonflikter www.laegemiddelstyrelsen.dk
– Søg aktindsigt. Husk at loven på dette område er under ændring.
– Læs det med småt – hvem er sponsor for studiet?
– Undersøg om lægen eller forskeren har aktier.
– Kom dem i møde, der er glade for produktet, ellers vil de opfatte det som propaganda.
– Check oplysninger hos ”Institut for rationel Farmakoterapi” www.irf.dk
– Spørg organisationen ”Læger uden Sponsor” www.laegerudensponsor.dk
– Europæisk fond; europeanfond.eu – midler til undersøgende journalistik.
Bøger:
– ”Vores piller” af Nina Vinther Andersen, Tiderne Skifter 2009.
– ”Sund skepsis og sund fornuft – Danske læger sætter spørgsmålstegn”, af Lasse Skovgaard, Hovedland 2010.
– Det diagnosticerede liv – sygdom uden grænser, af Svend Brinkmann. Klim 2010.
Netværksressourcer:
DV/Jesper har nu oprettet en Google-gruppe om emnet for sundhedsjournalister.
www.videnskabsjournalister.dk
community.ejc.net
Dansk Journalistforbund
FUJ; Foreningen for undersøgende journalistik
Tekst: Nanna Heinz og Jesper Madsen.