Nå ud til medierne med de otte bud

af | 50 apr, 2020

Medierne spiller en stor rolle, når det gælder markedsføring, men det er ofte svært at få hul igennem til de journalister, der kunne tænkes at omtale ens produkter eller ydelser.

Jeg kan ikke garantere, at netop dine tilbud er interessante nok til at blive omtalt. Men er de det, har du en god chance for at komme i mål, hvis du følger “De otte Bud”. De kommer her:

  1. Få fat i én, der kan være ”Djævelens advokat”, inden du går i gang, én der ikke er involveret i dit arbejde. Hvad vil du signalere? Er det overhovedet interessant? Hvem skulle dog købe sådan noget? Er det ikke set 100 gange før?
  2. Kan din pressemeddelelse stå alene? Er det måske bedre at vente lidt og starte med fx sociale medier?
  3. Pressemeddelelsen skal være godt skruet sammen – gerne af en professionel – og det gælder både indholdet og formen.
  4. Den skal ikke direkte sælge dine varer, men den skal fortælle en god historie, der involverer dig og din virksomhed.
  5. Pressemeddelelsen bør sendes ud af en professionel pressetjeneste, og det bedste er at gøre dette via én, der har rutine i at bruge disse tjenester. Her kan du ramme rigtigt og undgå at irritere de medier, der skriver om alt andet end dit univers. Databasen med medier og mail-adresser bliver jævnligt opdateret, så man undgår at havne i en blindgyde.
  6. En anden grund til at bruge en pressetjeneste er at du undgår at blive stoppet af spamfiltre, hvilket let kan ske, hvis du bruger dit eget mailprogram. Du risikerer også at din indbakke fyldes med myriader af autosvar a la ”Tak for din henvendelse, vi modtager hver dag 1000 mails, og vi kan ikke love dig…”
  7. Den tredje grund er, at du bagefter jo gerne skulle have en klar fornemmelse af, hvordan det gik. Hos tjenesten kan man tydeligt se hvem pressemeddelelsen er sendt ud til, hvor mange der har åbnet den, og hvor mange der har klikket på et link i den.
  8. Vil du være helt sikker på, om det var anstrengelserne værd, bør du tilkøbe en medieovervågning. Det er den eneste måde, hvorpå du kan tjekke hvilke medier, der har bragt noget på grundlag af din pressemeddelelse. Men det er ikke helt billigt, så derfor nøjes mange med selv at overvåge enkelte medier – og fx at få naboen der holder Politiken til at gemme aviserne til sig…

Er du i tvivl om hvordan du skal gribe det an, så giv mig et ring på 4040 3732.

Når mit fag er usynligt bliver jeg vred

af | 12 jun, 2019

Dette plejer at handle om faglighed inden for kommunikation. Det gør det også denne gang, men det handler også om holdninger og samfundsinteresser. Man kan nemlig ikke være faglig uden at have en holdning til sit fag og dets rolle i samfundet.

Vil man have sine budskaber ud i offentligheden, er der i mit fag (kommunikation) tre nøgleord: etik, kvalitet og strategi. Men desværre oplever jeg en voksende tendens til at glemme de to første, når der er noget på spil, typisk i form af politiske eller økonomiske interesser.

Her kommer det strategiske til at dominere totalt, og det betyder bl.a. at kommunikationen foregår under overfladen, uden angivelse af formål og afsender – den bliver altså usynlig. Målet er simpelthen at promovere én bestemt fortolkning af virkeligheden, dvs. at manipulere.

Det er her min faglige røde lampe begynder at blinke. Jeg vil ikke finde mig i, at mit fag på denne måde misbruges og devalueres, og jeg vil ikke finde mig i, at der sker en skjult påvirkning af befolkningen for at fremme bestemte interesser. Ser vi en reklamefilm, ved vi der er tale om et eventyr. Men når det gælder massemedier, som vi ellers stoler på, er de fleste af os prisgivet.

Det er for tiden højeste mode at afvise og latterliggøre alle, der taler autoriteterne imod i sager, der er livsvigtige og har store økonomiske og menneskelige konsekvenser. Argumentet er enkelt: Den stakkels befolkning ved ikke bedre og bliver forført med fake news af influencers på de sociale medier.

Sandhederne om sundheden

Især myndighederne inden for sundhedssektoren har tilsyneladende behov for at lukke munden på dem, der mener noget andet. Til formålet finder man eksperter, der i medierne fx fortæller os, at disse personers henvisning til forskning er useriøs og fordrejet, og at deres egne data er de eneste, der tæller.

Fake news på sociale medier er en trussel, får vi at vide. Vi skal fx i stedet lytte mere til Sundhedsstyrelsen, og til det formål hyrer man derfor bureauet Primetime til at banke deres sandheder om vacciner ind i hovedet på os uvidende stakler. Et PR-bureau er jo mere pålideligt end Facebook…

Budskabet kommunikeres effektivt og vedholdende via tv, radio, aviser og sociale medier, og det fremstår som ytringer, der er hævet over enhver diskussion, idet det kommer fra eksperterne, altså ”sagkundskaben”. Medierne bringer loyalt stoffet videre til borgerne, uden at der stilles spørgsmålstegn ved afsenderens objektivitet. Tværtimod.

Jeg kan ikke stiltiende se på, at kommunikationsfolk som jeg bliver (godt) betalt for at lyve og bedrage.  Jeg kan heller ikke acceptere, at journalister, der som jeg selv er medlemmer af Journalistforbundet, ukritisk accepterer at være velsmurte hjul i en skjult kommunikationsstrategi. Hvad blev der af den kritiske journalistik? Den sunde fornuft? Kildekritikken?

Russerne kommer

Aktuelt snakker vi om 5G, hvor DR laver overskrifter om russisk misinformation, når Lars Muhl og andre henviser til fx dokumentation fra EU. Det er en horribel affære, og jeg er dybt skuffet over kollegerne på DR. Public service? Tilsyneladende public spin.

Nogle vil måske smile eller rynke på næsen, når jeg nævner Lars Muhl. Men prøv lige at viske tavlen ren og høre hvad manden siger. Han taler bl.a. om denne artikel hos DR, og her kommer Muhls forklaring.

Hvis man derimod som medie gjorde sig den ulejlighed at tage begge parter seriøst og dykke ned i deres kilder, ville billedet måske pludselig ændre sig. Men det gør vores kolleger ikke, heller ikke på et public service medie som DR.

Man skal ikke være doktor i spin for at se, hvordan det er orkestreret af præcis de økonomiske interesser, der er på spil i den pågældende sag. Og det er jo logisk nok: Hvis ikke erhvervslivet brugte penge på at lave effektiv kommunikation for at fremme deres interesser, ville de være torskedumme. Og deres kommunikationsfolk ville være arbejdsløse. Men problemet er som sagt, at det foregår i det skjulte, uden sans for etik og moral.

Mit håb er, at der trods alt er mange, der har dømmekraften og kildekritikken i behold, og at så mange som muligt taler og skriver om det – og at det også trænger ind hos de ansvarlige politikere.

God sommer, 
Jesper Odde Madsen

PS: Trænger du til sommerferielæsning, kan jeg anbefale en bog, som går bagom medier og spin og dykker ned i dokumentationen på området: Mørkelægning af mobilstrålingens konsekvenser af Eva Theilgaard Jacobsen.   Hun er meget grundig, men pas på – inden længe får vi nok at vide, at hun har russisk blod i årerne… 

Del gerne denne artikel!

Argumenter er bedre end tandfeen…

af | 08 apr, 2019

Hvis du i din iver svinger dig højt op i de retoriske lianer, kan du risikere, at du taber målgruppen med et brag – i stedet for at vække interesse

Det er ikke nogen hemmelighed, at samtale fremmer den gensidige forståelse. Men når det sker via et massemedie (tv, radio, aviser, sociale medier) består din del af samtalen af de ord, du bruger, og som andre ser eller hører – og senere svarer på. Måske.

Hvis du kun henvender dig til folk, du er enig med, kan du uden problemer være meget indforstået, især hvis målet blot er at alle føler sig bekræftet. Men hvis du vil have folk i tale, som ikke nødvendigvis er enige med dig, og som du måske gerne vil påvirke, så gælder det om at træde varsomt.

Den typiske fejl er at tale ned til folk: ”Enhver med fornuften i behold kan jo sige sig selv, at…”, eller som Henrik Day Poulsen, overlæge ved Psykiatrisk Center København, skrev: ”Jeg håber på, at 2016 bliver året med lanceringen af en vaccine mod dansk dumhed”.

Det gælder – med HC Andersens ord – om at ”møde den anden der hvor han er”. Det vil bl.a. sige at respektere andres handlinger og meninger, selv om man synes de er helt ude i hampen. Og det bør ske via faglige, etiske eller logiske argumenter – ikke ved at smide om sig med tillægsord, nedgørende udtryk og tendentiøse sammenligninger. Her er fem eksempler fra en lægefaglig kampagne mod komplementær behandling (Berlingske 2018):

  • ”Det svarer til at indføre en statsautorisation af voodoo”. Pierre Collignon, Berlingske.
  • ”Homøopati hører ikke hjemme i 2018. Og det er efter min opfattelse problematisk, at SDU nævner denne aldeles tvivlsomme behandling som mulig effektiv”. (Ingen begrundelse i øvrigt) Thomas Senderovitz, direktør i Lægemiddelstyrelsen.
  • ”Du vil kunne lave den samme forskning om tandfeer. Du kan ikke bevise, at de er der, men du kan heller ikke modbevise det”. Jan Lindebjerg, læge og klinisk lektor SDU.
  • ”Vores værn mod det postfaktuelle samfund krakelerer, når én af landets højeste forskningsinstitutioner ikke kan skelne fup fra fakta. Her blåstemples homøopati, den ultimative, nutidige snake-oil.” Morten Elsøe, cand.scient., foredragsholder og sundhedsdebattør.
  • ”Den okkulte kynisme får alt for let spil”. Pierre Collignon, Berlingske.

Formuleringer af denne skuffe har især to effekter: De bekræfter dem, der er uenige, i at deres egne holdninger er de rigtige og i at afsenderen ikke har respekt for andre. Desuden signalerer de, at afsenderen ikke er i stand til at argumentere på et fagligt og sobert grundlag.

Så drop de retoriske sprogblomster og gå efter bolden – med god, gammeldaws argumentation!

Sproget er en gryderet

af | 36 feb, 2019

Selv om du har opfundet cyklen, der kan flyve, får du ikke solgt mange, hvis dine tekster får kunderne til at stå af. Dit sprog afgør om dine budskaber er spiselige hos modtagerne.

Jo bedre din tekst er tilberedt, jo nemmere fordøjer læserne den. Og det betyder på fagsprog, at sproget er analytisk. Det modsatte er det ufordøjelige, nemlig det syntetiske sprog. Det er den rene gift for den hjerne, der skal afkode ordene og omdanne dem til noget meningsfuldt.

Sproget er som en gryderet eller en burger – der er nogle ingredienser, man kun må tilsætte i små mængder, eller helt skal undgå.

Syntetisk sprog består af mange forskellige faktorer. Læserne bliver hurtigere trætte og forstår mindre, når der optræder fremmedord, fagudtryk, forkortelser, verbalsubstantiver, passivsætninger, langs sætninger og mange forbindelser af forholdsord (som, der, på).

Else og Ning er farlige

Hvis teksten indeholder mange ord som beskrivelse eller satsning, bør du være på vagt. Der er tale om passivt sprog, hvor der ikke er et udsagnsled og et grundled.

I sætningen det var en god redegørelse kan man ikke sætte kryds og bolle, grundleddet mangler, og det hæmmer hjernens forståelse af hvad der egentlig foregår. Denne type ord hedder verbalsubstantiver, idet der er tale om verber forklædt som substantiver (udsagnsord forklædt som navneord).

Det har også den retoriske effekt, at forfatteren skjuler, hvem der udfører handlingen: Nedskæringerne vil ramme os næste år. Rammer de os bare som en fugleklat fra himlen? Nej, der er nogle mennesker, der skærer ned. Kommunalbestyrelsen skærer ned på hjemmeplejen.

Analytisk sprog giver mening

Jeg har lavet en sætning, der illustrerer hvad syntetisk sprog typisk kan bestå af:

I tilfælde af at det sproglige indhold i form af fremmedord, fagterminologi, verbalsubstantiver, lideform, stavefjel, lange sætninger eller forvægt som i denne sætning viser sig at være dominerende i dine tekster, anbefales det, at du bestiller tid til en sproglig renovering.

Her er den samme, bare i analytisk sprog:

Jeg anbefaler, at du bestiller tid, så jeg kan renovere dine tekster, hvis passivt sprog dominerer dem. Det kan fx være i form af fremmedord, fagterminologi, verbalsubstantiver, lideform, stavefjel, lange sætninger eller forvægt.

I syntetisk sprog skal din hjerne tygge sig igennem – og huske – en masse ord, der ikke giver mening før i slutningen, hvor du endelig finder de bærende udsagnsord og navneord. Det kalder man ”forvægt”.

Jeg tror, at tyske hjerner har en særlig udfordring, idet man jo altid skal vente længe, inden verbet endelig kommer.

Har du brug for en sproglig storvask, så lad os tage en snak i telefonen. Mundtlig kommunikation fungerer bedre end 10 emails!

 

Direkte kommunikation gir’ kvalitet

af | 10 apr, 2018

De sidste 20 års digitalisering er en udfordring for vores kommunikation. Jo mere indirekte kommunikation, jo mindre kvalitet og dermed effekt. Vi bør i højere grad inddrage og styrke den personlige kommunikation.

Der eksisterer et underforstået mantra, som lyder: ”Digital is beautiful”. Det har flere før mig forsøgt at slå ihjel, og jeg støtter dem helhjertet. At påstå, at digitalisering af dette eller hint i sig selv er positivt, er simpelthen noget vrøvl.

De digitale kommunikationskanaler er avancerede i forhold til omkostningerne, de giver mulighed for at målrette og analysere, og de kræver ikke meget udstyr. Analoge kommunikationskanaler som fx møder og events er derimod mere krævende mht. tid og penge, og de har ikke de samme muligheder for bearbejdning og analyse.

Derfor er fokus i løbet af 20 år skiftet til de digitale platforme, vi i dag betragter som en uundværlig selvfølge. Vi kan hverken undvære hjemmesider, email, sms eller LinkedIn.

Hvordan er den samlede effekt af de kommunikationskanaler, vi bruger i dag? Det er nemt at måle værdien af fx et digitalt nyhedsbrev isoleret set, men hvis man kigger på hele virksomhedens kommunikation, må man også inddrage den analoge del.

Det interessante ved den er ikke det analoge, men at en stor del af den består af direkte kommunikation mellem to eller flere mennesker – ude i den fysiske virkelighed. Der er bare ikke så mange, der taler om den. Her er det sværere at måle effekten, men hvad angår kvaliteten af budskabet har den nogle fortrin, der ikke kan rokkes ved.

Budskabet svækkes

Det er velkendt, at en del af budskabet forsvinder, når kropssprog og nærvær bliver erstattet af tekst og billeder på en skærm. Der er heller ikke mulighed for at indgå i en dialog, som kan styrke værdien af kommunikationen.

Gennem mange år har vi som alternativ til face-to-face samtalen brugt det næstbedste, nemlig telefonen. Der kunne man i det mindste høre hinandens stemmeleje og have en to-vejsdialog. Men i dag er vi mere tilbøjelige til at sende en mail eller en sms: Dels er folk ikke til at få fat på, dels kan de jo så læse den, når de har tid…

Der er mange, der jubler over succesraten på fx deres sociale medier, men disse statistikker handler kun om kvantitet. Det centrale er jo i hvor høj grad kommunikationen lykkes – dvs. at alle parter får det tilsigtede og maksimale udbytte og ikke misforstår hinanden. Altså kvalitet.

Det at kommunikere handler – også i 2018 – om ét eller flere levende mennesker, der vil kommunikere med en målgruppe af lige så levende mennesker. Ganske som for 100 år siden.

Summa summarum: Der er sket et skred i balancen mellem den direkte kommunikation mellem mennesker og den indirekte kommunikation via digitale platforme. Det betyder rent logisk, at kvaliteten af kommunikationen er blevet ringere.

Vi skal ikke ønske os tilbage til tiden før vi gik i nettet, men det er nødvendigt, at vi i højere grad inddrager og styrker den personlige kommunikation, når vi kigger på den samlede kommunikationsindsats. Hvis vi gør det, kan vi påvirke balancen i positiv retning – og dermed kommunikere mere effektivt.

Jeg burde nok fortælle alt dette næste gang jeg mødes med én i mit netværk. Face-to-face…

Autentisk kommunikation

Autentisk kommunikation

af | 19 feb, 2018

Det gi’r pote at være tro mod sig selv i sine relationer til omgivelserne. Det kunne stå i enhver bog om personlig udvikling, men jeg tænker faktisk på livet som selvstændig og de signaler, vi udsender til omverdenen.

I erhvervslivet har man i mange år talt om autentisk ledelse, om kvaliteter som personligt potentiale, integritet og engagement. Men det gælder også det image, man viser udadtil, og er man en enkeltmandsvirksomhed, er det personlige image jo i sagens natur altafgørende.

Gem hele artiklen som pdf her – eller læs videre herunder.

Det kan lyde som meget idealistiske og bløde værdier, men mange i erhvervslivet mener, at autentisk kommunikation simpelthen kan skabe god forretning. For eksempel når det gælder mad:

”Hvis René Redzepi havde været styret af omdømme og meningsmålinger, da han skulle åbne en restaurant med fokus på nordisk mad, så var Noma ikke blevet kåret som verdens bedste restaurant for tredje år i træk. Ja, formodentlig havde restauranten slet ikke eksisteret i dag. Tilbage i 2006 spåede selv de bedste køkkenchefer i København ikke Noma mange chancer, men fordi projektet ikke er drevet af ordinær markedsanalyse, men af ægte passion, så lykkes det så eftertrykkeligt”, sagde Nikolaj Stagis, Stagis A/S, i en artikel på kommunikationsforening.dk.

Livskvalitet

Hvad betyder det for den lille virksomhed uden højt betalte HR- og kommunikationschefer? Det betyder, at du skal være dig selv, når du taler og skriver, at du skal tage begrebet værdier dybt alvorligt og ikke bare se det som et nødvendigt buzzword på hjemmesiden. Lykkes det, har det i øvrigt den ikke uvæsentlige sidegevinst, at din livskvalitet øges, fordi dit liv hænger mere sammen.

Lad os tage hjemmesiden som eksempel. Her vil du naturligvis tage udgangspunkt i kundernes situation og behov: Hvilke udfordringer har de, hvad har de brug for? Du vil også beskrive din faglighed og dine kompetencer, så de kender din værktøjskasse.

Lad os sige, at du er tømrer, og at du har stor erfaring. Det hele står beskrevet på din hjemmeside, i en flot og overskuelig form. Hvis vi går ud fra, at efterspørgslen efter tømrere ikke er større end udbuddet, vil kunderne kunne finde rigtig mange, der skriver det samme som dig.

Jesper Madsen i Goa

HVEM er du? HVAD brænder du for? Det er det, der adskiller dig fra de andre, og det, der tiltrækker nogle bestemte kunder. Der vil også være nogle, der vælger dig fra – men det er der jo alligevel. Du er mere end din profession. Meld ud, hvad du har energi på!

”Min passion, og det der giver mig den største tilfredsstillelse i mit arbejde, er at lave lavenergihuse”, kunne du fx skrive.

”Åh nej, tænker du – så tror de måske, at jeg kun arbejder med lavenergihuse, og så får jeg ikke alle de andre kunder”. Nej! Den tanke er en klassiker hos alle selvstændige, og den bliver skudt ned af samtlige rådgivere. Jeg har selv været turen igennem.

Tiltræk de rigtige

Hvis dine værktøjer, erfaringer og kompetencer er klart beskrevet, vil alle kunderne overveje at vælge dig. Men så er der dem, der lige præcis matcher dine kæpheste eller passioner: De siger simpelthen ”YES – det skal være ham!” (For de ved jo godt, at du har alle de generelle kvalifikationer). Tænk bare på jobsamtalen: De ved du er kvalificeret – de mangler bare at finde ud af hvem du er, og om kemien passer.

Og hvilke kunder vil du helst have – dem, der matcher dine værdier, eller dem, der valgte dig tilfældigt på en liste? Naturligvis skal man kende sit marked, men man bør ikke lade sig styre af det, hvis man vil være sin helt egen Noma.

A propos kemi: ”Mand, 37 år, Håndværker, søger kvinde”. Han forbliver single til han dør – for ham kan man fodre grise med! Chancerne er noget højere med denne formulering: ” Mand, 37 år, håndværker, går meget op i politik, dyrker cykelferier i Skotland, elsker techno, vegetarmad og blid s/m.”

The bottom line: Vær dig selv 24/7. Du tiltrækker de rigtige ved at være autentisk – og du får et bedre liv, fordi det så hænger sammen. Jeg har selv besluttet at være (mere) autentisk, og her kan du læse noget om hvem jeg er.

Med venlig hilsen
Jesper Odde Madsen

(mere…)