by Jesper Madsen | 12 feb, 2018
Vi kan den udenad – 90 års dagen – same procedure as last year, James!
Det samme kan man sige om visse overskrifter, der lige så forudsigeligt dukker op i medierne: “Medicinudgifterne stiger fortsat” skrev Ugeskrift for Læger i 2003. “Udgifterne til medicin vokser nu så voldsomt, at det udgør en reel trussel mod samfundsøkonomien”, skrev Politiken i December 2008. “Medicinudgifter er eksploderet på et år” (JV, 2017). Og der er mange flere kloner af samme overskrift.
Det interessante, set med medie-briller, er imidlertid reaktionerne. Ifølge Dansk Sundhedsinstitut skal regeringen enten finde nogle penge eller prioritere i vores brug af medicin. Og den liberale tænketank Cepos mener ikke overraskende, at problemerne skal løses ved at indføre en privat medicinforsikring for de danskere, som er tilknyttet arbejdsmarkedet. (Politiken 27. december 2008). Det er lige som med snestorme – enten sætter man flere sneplove ind, fraråder al udkørsel – eller også sælger man snescootere til dem, der har råd.
Men er medicinforbruget et ukontrollabelt naturfænomén? Hvorfor overvejer ingen den mulighed at nedbringe behovet for medicin? Søger man på andre typer overskrifter i medierne, finder man nemlig stribevis af artikler, der taler om fx overmedicinering, fejlmedicinering, faktorer der kan nedsætte forbruget, industriens tiltag for at øge forbruget, undersøgelser der peger på alternative behandlingsmetoder, som kan mindske medicinforbruget, etc.
Det er ikke nogen nem opgave at nedbringe medicinudgifterne, men hvorfor nævner man overhovedet ikke denne mulighed? Hvem har interesse i at dette ikke er på dagsordenen? Hvem gavner det?
Udgifterne til medicin stiger med ca en milliard om året alene på sygehusene, og i 2016 brugte man til medicin og tilskud over 13 mia kr.
Hvorfor siger tallet? Hvem gavner det? Må vi så få nogle kritiske journalister, politikere og fagfolk på banen!
by Jesper Madsen | 17 nov, 2010
På tirsdag får Sundhedsstyrelsen måske en pris for god kommunikation for sin håndtering af ”problemet” med H1N1. Styrelsen er indstillet af Dansk Kommunikationsforening.
http://www.kommunikationsforening.dk/Menu/Arrangementer/kom-pris%271o/2010/Sundhedsstyrelsen/Sundhedsstyrelsen
Prisen skal ifølge Dansk Kommunikationsforening gives til en kampagne, der ”afspejler viden om og indsigt i målgruppen”. Det krav lever Sundhedsstyrelsen helt sikkert op til – men burde man ikke samtidig kræve, at styrelsen havde demonstreret ”viden om og indsigt i” det materiale, hele kampagnen byggede på? Altså en mere (kilde)kritisk tilgang til informationerne fra WHO og til de interessenter, der konstant forsøger at påvirke organisationens arbejde?
Kan man få en kommunikationspris for ukritisk at formidle noget forkert på en god måde? Med store økonomiske konsekvenser for samfundet?
Som bekendt viste den største risiko sig at være af økonomisk karakter, idet den kom fra WHO, som er alvorligt ramt af en infektion, der kan spores direkte til medicinalindustriens kommunikationsfolk. Disse dygtige kommunikatører har (set ud fra deres egne præmisser) gjort sig meget mere fortjent til en pris end Sundhedsstyrelsen. http://www.information.dk/215355
by Jesper Madsen | 15 nov, 2009
Hvordan er lovgivningen mht alternativ behandling? Hvad dækker begreberne over? Hvilke behandlingsformer bruger befolkningen? Hvem praktiserer og med hvilke uddannelser?
Svarene varierer meget, alt efter om man stiller spørgsmålene i Rumænien, Norge eller Tyskland. Derfor er 12 lande gået sammen om at kortlægge alternativ behandling på europæisk plan, og det sker i regi af et 3-årigt projekt under EU’s 7. rammeprogram.
Der er mange interessenter involveret, der skal leveres adskillige kilo skriftlige rapporter til kommissionen, og frem for alt skal projektets resultater gerne blive synlige for dem, de skal gavne – fx politikere, sundhedsmyndigheder, læger, behandlere og borgere.
Fra 1. januar 2010 deltager jeg som kommunikationskonsulent på projektet, som lyder navnet ”CAMbrella” (CAM= Complementary and Alternative Medicine). Formelt er jeg ansat på deltid hos SDU, men arbejdsmæssigt har jeg min (virtuelle) base i Wien.
Der kommer til at være rigtig mange bolde i luften, og CAMbrella rummer tre store udfordringer:
- at gennemføre kommunikationsaktiviteter i samarbejde med 12 forskellige lande.
- at arbejde i et miljø, hvor alle andre er forskere fra mange forskellige fag.
- at undgå knuder i den interne kommunikation, der overvejende kommer til at foregå pr mail, web og Skype.
Hvem arbejder med noget lignende?
Jeg har gennem lang tid forsøgt at finde fagfæller i ind- og udland, som har samme rolle i et EU-projekt. Det er endnu ikke lykkedes, men de skal nu nok dukke op. Det ville nemlig være rigtig godt med en (international) erfa-gruppe.
Så hvis du er derude – send mig en mail!
by Jesper Madsen | 51 maj, 2009
Ingen bør være i tvivl: Når der en dag holdes OL i kommunikation, går guld, sølv og bronze til kommunikationscheferne, spindoktorerne og lobbyisterne fra medicinalindustrien.
De har gennem mange år modbevist det gamle citat: ”You can fool some of the people all of the time, and all of the people some of the time, but you can not fool all of the people all of the time”. (Abraham Lincoln)
- Det er lykkedes dem at skabe et globalt sammenhængende image af en industri, der kun vil befolkningens ve og vel.
- Det er lykkedes dem at manipulere forskningsresultaterne, så de fremstår så gunstige som muligt.
- Det er lykkedes dem at påvirke og bestikke de eksperter, der skal godkende lægemidlerne på det offentliges vegne.
- Det er lykkedes dem at manipulere indholdet i de videnskabelige tidsskrifter, som læger og regeringer verden over baserer deres anbefalinger på.
- Det er lykkedes dem at skjule tusinder af dødsfald blandt patienter for offentligheden.
- Det er lykkedes dem at nedtone bivirkningerne – og at udnytte nogle af disse til at bruge medicinen til andre formål, end den er godkendt til.
- Det er lykkedes dem at slippe ud af retssager, når de er blevet sagsøgt på grund af dødsfald eller invaliditet forårsaget af medicinen – simpelthen ved at lukke munden på modparten med en gigantisk pose penge.
Med mellemrum dukker kritiske artikler og rapporter op i medierne, men de har kun ringe effekt. Og slet ikke på de politikere, der rådfører sig med medicinske eksperter, når vores sundhedspolitik skal formes. Heller ikke på den daglige mediestrøm, hvor journalisterne stadig behandler medicinske eksperter som var de guder, hvis ord ikke kan drages i tvivl.
En mere koordineret, effektiv og kreativ kommunikationsindsats kan man ikke forestille sig. Derfor løber de med medaljerne – men de dumper med et brag i disciplinerne etik og folkesundhed.
Skulle nogle mene, at ovenstående er en udokumenteret overdrivelse, så er der lidt at kigge på her:
Denne bog af en svensk insider (Eli Lilly) er ikke for sarte sjæle – den får enhver konspirationsteori til at ligne et børneeventyr: Piller & profiter – memoarer från en läkemedelsindustri med dödlig biverkan
Samt denne i Ingeniøren eller denne.
Og der er flere af samme slags. Det er altså ingen hemmelighed, at der er noget rivende galt – kommunikationsfolkene er bare rigtig gode til deres arbejde.
You can fool all of the people all of the time.
by Jesper Madsen | 35 feb, 2009
Dokumentation og kildekritik er alfa og omega blandt journalister – og ideelt set også blandt politikere. Men nogle gange hopper kæden helt af, aktuelt i debatten om prostitution. I 2008 væltede en bølge af artikler, debatindlæg og kronikker om prostitution ud over den danske medieverden. Nogle få var sobre, faglige og dokumenterede, men de fleste dumpede totalt i de grundlæggende journalistiske discipliner. I den sidste kategori befinder sig desværre også en række indlæg fra politikere og embedsmænd, som burde have adgang til fagligt solide kilder.
I de fleste indlæg bruger man kun én kilde som videnskabelig autoritet på dette meget kontroversielle område. Det er i sig selv betænkeligt (smlg. miljødebatten) men hvad værre er, så vælger man næsten altid ”KFUK Reden” som sandhedsvidne, fordi de arbejder med gadeprostituerede i København.
Hverken politikere eller journalister kan tilsyneladende kende forskel på et religiøst funderet behandlingstilbud og en videnskabeligt funderet forskningsinstitution. Uden at forholde sig til Redens arbejde i øvrigt kan man betegne den som en socialt engageret institution, der hverken har som formål eller har kompetencer til at producere videnskabelige fakta.
Bruger ordene i flæng
I denne debat har både Reden og mange politikere slynget om sig med ”statistikker” der fx siger, at tusinder af udenlandske prostituerede i Danmark er udsat for kvindehandel (trafficking). Og for at det ikke skal være løgn, bruger man uden videre ordene ”trafficking” og ”prostitution” i flæng, så det bliver helt umuligt at finde hoved og hale i fænomener og statistikker.
Dette refereres derpå af medierne, som ikke gør sig den ulejlighed at ringe til Rigspolitiet for at få de officielle tal. Her mener man, at højst 1-5 % af de ca. 2500 udenlandske prostituerede har været udsat for tvang, dvs. 25-125 kvinder. (Politiet skønner i øvrigt, at der i alt er ca. 6000 prostituerede i Danmark).
Vil man købe kartofler, går man til grønthandleren, ikke til skomageren. Vil man have fakta om kriminalitet, går man til politiet – men vil man have holdninger, går man til dem, der har holdninger. Alt andet er dårlig kommunikation.
De samme medier og debattører henviser samtidig til det svenske prostitutionsforbud som argument for et forbud mod prostitution. Vort broderfolk, siger de, har nemlig erfaring for, at et sådant forbud har mindsket prostitutionen og gjort det lettere at begrænse trafficking.
Kritik af svenskerne
Tværtimod. Her mangler også kildekritikken. I flere år har Don Kulick, professor i antropologi og leder af Center for the Study of Gender and Sexuality på New York University, fulgt den svenske model. Og hans konklusioner er klare: “Lovgivningen har gjort det vanskeligere for socialarbejderne at nå de prostituerede. Samtidig har politiet større problemer med at retsforfølge alfonser og bagmænd,” skriver han.
Samme konklusioner fremgår af en magisterafhandling af Petra Östergren, socialantropolog fra Stockholms Universitet, som bl.a. opsummerer officielle svenske rapporter: “Alle instanser skriver, at der ikke findes noget belæg for at prostitutionen som sådan er mindsket i omfang. I stedet mener man, at den skjulte prostitution antageligt er øget.”
Der kan være mange motiver til at være hhv. for eller imod prostitution. Men i en offentlig debat er det meget uheldigt, at der er så stor afstand mellem de videnskabelige fakta og de udsagn, der former grundlaget for selvsamme debat.
Her har medierne det største ansvar, selv om man også kunne ønske, at politikere og embedsmænd gjorde sig den ulejlighed at bruge det allervigtigste værktøj: Kildekritikken.
by Jesper Madsen | 24 okt, 2008
Jeg har længe i mit samarbejde med forskerne forsøgt at forklare dem, hvorfor de vil have gavn af professionel kommunikation, præcis på samme måde som i erhvervslivet. Den er sej, da de fleste kun har øje for formidling og popularisering…
Men nu har jeg fået vind i sejlene fra en helt uventet kant: En tysker har inviteret mig med i et internationalt projekt, hvor forskere fra 10 lande vil søge penge til et forskningsprojekt med fokus på alternativ behandling!
Spændende! Men EU blev jo ikke bygget på én dag… først er der ansøgningen, så går der nogle måneder, derpå skal der forhandles med EU, og når der så er gået et års tid – ja så begynder vi (måske) at få penge for det, vi laver…
