Alternativ behandling: sundhed, penge, videnskab.

En opdagelsesrejse i grænselandet mellem lægevidenskaben og den alternative behandling – historisk, videnskabeligt, politisk og etisk. Er vi tilfredse med de tilbud, samfundet tilbyder os? Hvad er det egentlig læger, behandlere og forskere er uenige om? Hvem bestemmer reelt, hvad der skal ske med alternativ behandling? Hvad kan vi selv gøre for at få mere indflydelse?  Foredraget er et oplæg til debat.

Alternativ behandling har i nogle tilfælde op til 5000 år på bagen, men det regnes blandt de fleste danske læger for uvirksomt, underlødigt og uvidenskabeligt. Mange mennesker siger ikke desto mindre, at alternativ behandling hjælper dem, men lægevidenskaben kræver beviser, og de kan være svære at skaffe. Hvad vil det sige at bevise noget videnskabeligt ? Hvorfor bliver der ikke forsket ret meget i området, når så mange af os bruger det ? Og behøver vi overhovedet at forske og bevise alt muligt, hvis bare det virker ?

Spilleregler

Retssagen varer ca. to timer, inkl. en pause. Der må ikke medbringes våben i salen – i form af ukvemsord, fornærmelser eller personlige angreb. Jeg holder foredrag i hele Danmark, og honoraret afhænger af den konkrete sammenhæng. Dertil kommer transportudgifter – dog ikke i en radius af 20 km fra Århus C.

Vi skal indgå aftalen senest 14 dage inden arrangementet – ikke mindst fordi jeg ofte justerer indholdet i forhold til anledning og målgruppe.

NB: Konkrete sygdomsforløb og behandlinger ligger uden for dette foredrags rammer.

Print Friendly, PDF & Email