Vi taler mindre sammen end før. Det er dokumenteret, det har konsekvenser, det går nemlig ud over vores helbred og trivsel

Jeg har  tidligere skrevet en del om de negative effekter af den digitale kommunikation, fx dette fra nytår 2026:

”I min optik ser det ud som om nutidens mennesker lever et mere isoleret liv end før, i mange tilfælde med psykiske problemer og dårlig livskvalitet som konsekvens (Danskernes sundhed 2023, SDU). Mit kvalificerede gæt går ud på, at den væsentligste årsag er, at en stigende del af vores daglige kommunikation foregår digitalt, uden reel kontakt”.

Nu behøver jeg ikke mere at gætte mig til, at vi i dag taler mindre sammen end før. Det er dokumenteret i en videnskabelig artikel i “Perspectives on Psychological Science”, af Valeria A. Pfeifer og Matthias R. Mehl.

”For each year between 2005 and 2019 an average of 338 fewer words were spoken per day – each year, we speak more than 120,000 words fewer than in the previous year. From 2005 to 2019, the reduction in the estimated number of words spoken per day was about 28%.”

De skriver også: “Når vi taler mindre, forbinder vi os mindre. Med hvert tabt ord slider vi på vores forbindelser til andre. Dette tab er alarmerende, fordi vi allerede befinder os midt i en ensomheds-“epidemi” (U.S. Surgeon General, 2023) hvor social isolation og tab af forbindelse til andre er blevet et samfundsmæssigt problem. Der er klare sammenhænge mellem ensomhed og dårlige helbredsresultater (Park et al., 2020), og der er lige så klare beviser for sammenhængen mellem daglig samtalemængde og trivsel (Merolla & Hall, 2025).”

Det er derfor samtaler er så hamrende vigtige, det er derfor vi skal minimere vores digitale kommunikation hvor det overhovedet er muligt. Og det er derfor jeg i mit arbejde med psykisk arbejdsmiljø har fokus på direkte, analoge samtaler. Det er det, der skaber den forbindelse, vi behøver for at kunne trives og fungere sammen.

Verified by MonsterInsights