+45 40403732 jm@jespermadsen.dk

Direkte kommunikation gir’ kvalitet

De sidste 20 års digitalisering er en udfordring for vores kommunikation. Jo mere indirekte kommunikation, jo mindre kvalitet og dermed effekt. Vi bør i højere grad inddrage og styrke den personlige kommunikation.

Der eksisterer et underforstået mantra, som lyder: ”Digital is beautiful”. Det har flere før mig forsøgt at slå ihjel, og jeg støtter dem helhjertet. At påstå, at digitalisering af dette eller hint i sig selv er positivt, er simpelthen noget vrøvl.

De digitale kommunikationskanaler er avancerede i forhold til omkostningerne, de giver mulighed for at målrette og analysere, og de kræver ikke meget udstyr. Analoge kommunikationskanaler som fx møder og events er derimod mere krævende mht. tid og penge, og de har ikke de samme muligheder for bearbejdning og analyse.

Derfor er fokus i løbet af 20 år skiftet til de digitale platforme, vi i dag betragter som en uundværlig selvfølge. Vi kan hverken undvære hjemmesider, email, sms eller LinkedIn.

Hvordan er den samlede effekt af de kommunikationskanaler, vi bruger i dag? Det er nemt at måle værdien af fx et digitalt nyhedsbrev isoleret set, men hvis man kigger på hele virksomhedens kommunikation, må man også inddrage den analoge del.

Det interessante ved den er ikke det analoge, men at en stor del af den består af direkte kommunikation mellem to eller flere mennesker – ude i den fysiske virkelighed. Der er bare ikke så mange, der taler om den. Her er det sværere at måle effekten, men hvad angår kvaliteten af budskabet har den nogle fortrin, der ikke kan rokkes ved.

Budskabet svækkes

Det er velkendt, at en del af budskabet forsvinder, når kropssprog og nærvær bliver erstattet af tekst og billeder på en skærm. Der er heller ikke mulighed for at indgå i en dialog, som kan styrke værdien af kommunikationen.

Gennem mange år har vi som alternativ til face-to-face samtalen brugt det næstbedste, nemlig telefonen. Der kunne man i det mindste høre hinandens stemmeleje og have en to-vejsdialog. Men i dag er vi mere tilbøjelige til at sende en mail eller en sms: Dels er folk ikke til at få fat på, dels kan de jo så læse den, når de har tid…

Der er mange, der jubler over succesraten på fx deres sociale medier, men disse statistikker handler kun om kvantitet. Det centrale er jo i hvor høj grad kommunikationen lykkes – dvs. at alle parter får det tilsigtede og maksimale udbytte og ikke misforstår hinanden. Altså kvalitet.

Det at kommunikere handler – også i 2018 – om ét eller flere levende mennesker, der vil kommunikere med en målgruppe af lige så levende mennesker. Ganske som for 100 år siden.

Summa summarum: Der er sket et skred i balancen mellem den direkte kommunikation mellem mennesker og den indirekte kommunikation via digitale platforme. Det betyder rent logisk, at kvaliteten af kommunikationen er blevet ringere.

Vi skal ikke ønske os tilbage til tiden før vi gik i nettet, men det er nødvendigt, at vi i højere grad inddrager og styrker den personlige kommunikation, når vi kigger på den samlede kommunikationsindsats. Hvis vi gør det, kan vi påvirke balancen i positiv retning – og dermed kommunikere mere effektivt.

Jeg burde nok fortælle alt dette næste gang jeg mødes med én i mit netværk. Face-to-face…

Autentisk kommunikation

Autentisk kommunikation

Det gi’r pote at være tro mod sig selv i sine relationer til omgivelserne. Det kunne stå i enhver bog om personlig udvikling, men jeg tænker faktisk på livet som selvstændig og de signaler, vi udsender til omverdenen.

I erhvervslivet har man i mange år talt om autentisk ledelse, om kvaliteter som personligt potentiale, integritet og engagement. Men det gælder også det image, man viser udadtil, og er man en enkeltmandsvirksomhed, er det personlige image jo i sagens natur altafgørende.


Gem hele artiklen som pdf her – eller læs videre herunder.

Det kan lyde som meget idealistiske og bløde værdier, men mange i erhvervslivet mener, at autentisk kommunikation simpelthen kan skabe god forretning. For eksempel når det gælder mad:

”Hvis René Redzepi havde været styret af omdømme og meningsmålinger, da han skulle åbne en restaurant med fokus på nordisk mad, så var Noma ikke blevet kåret som verdens bedste restaurant for tredje år i træk. Ja, formodentlig havde restauranten slet ikke eksisteret i dag. Tilbage i 2006 spåede selv de bedste køkkenchefer i København ikke Noma mange chancer, men fordi projektet ikke er drevet af ordinær markedsanalyse, men af ægte passion, så lykkes det så eftertrykkeligt”, sagde Nikolaj Stagis, Stagis A/S, i en artikel på kommunikationsforening.dk.

Livskvalitet

Hvad betyder det for den lille virksomhed uden højt betalte HR- og kommunikationschefer? Det betyder, at du skal være dig selv, når du taler og skriver, at du skal tage begrebet værdier dybt alvorligt og ikke bare se det som et nødvendigt buzzword på hjemmesiden. Lykkes det, har det i øvrigt den ikke uvæsentlige sidegevinst, at din livskvalitet øges, fordi dit liv hænger mere sammen.

Lad os tage hjemmesiden som eksempel. Her vil du naturligvis tage udgangspunkt i kundernes situation og behov: Hvilke udfordringer har de, hvad har de brug for? Du vil også beskrive din faglighed og dine kompetencer, så de kender din værktøjskasse.

Lad os sige, at du er tømrer, og at du har stor erfaring. Det hele står beskrevet på din hjemmeside, i en flot og overskuelig form. Hvis vi går ud fra, at efterspørgslen efter tømrere ikke er større end udbuddet, vil kunderne kunne finde rigtig mange, der skriver det samme som dig.

Jesper Madsen i Goa

HVEM er du? HVAD brænder du for? Det er det, der adskiller dig fra de andre, og det, der tiltrækker nogle bestemte kunder. Der vil også være nogle, der vælger dig fra – men det er der jo alligevel. Du er mere end din profession. Meld ud, hvad du har energi på!

”Min passion, og det der giver mig den største tilfredsstillelse i mit arbejde, er at lave lavenergihuse”, kunne du fx skrive.

”Åh nej, tænker du – så tror de måske, at jeg kun arbejder med lavenergihuse, og så får jeg ikke alle de andre kunder”. Nej! Den tanke er en klassiker hos alle selvstændige, og den bliver skudt ned af samtlige rådgivere. Jeg har selv været turen igennem.

Tiltræk de rigtige

Hvis dine værktøjer, erfaringer og kompetencer er klart beskrevet, vil alle kunderne overveje at vælge dig. Men så er der dem, der lige præcis matcher dine kæpheste eller passioner: De siger simpelthen ”YES – det skal være ham!” (For de ved jo godt, at du har alle de generelle kvalifikationer). Tænk bare på jobsamtalen: De ved du er kvalificeret – de mangler bare at finde ud af hvem du er, og om kemien passer.

Og hvilke kunder vil du helst have – dem, der matcher dine værdier, eller dem, der valgte dig tilfældigt på en liste? Naturligvis skal man kende sit marked, men man bør ikke lade sig styre af det, hvis man vil være sin helt egen Noma.

A propos kemi: ”Mand, 37 år, Håndværker, søger kvinde”. Han forbliver single til han dør – for ham kan man fodre grise med! Chancerne er noget højere med denne formulering: ” Mand, 37 år, håndværker, går meget op i politik, dyrker cykelferier i Skotland, elsker techno, vegetarmad og blid s/m.”

The bottom line: Vær dig selv 24/7. Du tiltrækker de rigtige ved at være autentisk – og du får et bedre liv, fordi det så hænger sammen. Jeg har selv besluttet at være (mere) autentisk, og her kan du læse noget om hvem jeg er.

Med venlig hilsen
Jesper Odde Madsen

(mere…)

Piller uden grænser

Piller uden grænser

Vi kan den udenad – 90 års dagen – same procedure as last year, James!

Det samme kan man sige om visse overskrifter, der lige så forudsigeligt dukker op i medierne: “Medicinudgifterne stiger fortsat” skrev Ugeskrift for Læger i 2003. “Udgifterne til medicin vokser nu så voldsomt, at det udgør en reel trussel mod samfundsøkonomien”, skrev Politiken i December 2008. “Medicinudgifter er eksploderet på et år” (JV, 2017). Og der er mange flere kloner af samme overskrift.

Det interessante, set med medie-briller, er imidlertid reaktionerne. Ifølge Dansk Sundhedsinstitut skal regeringen enten finde nogle penge eller prioritere i vores brug af medicin. Og den liberale tænketank Cepos mener ikke overraskende, at problemerne skal løses ved at indføre en privat medicinforsikring for de danskere, som er tilknyttet arbejdsmarkedet. (Politiken 27. december 2008). Det er lige som med snestorme – enten sætter man flere sneplove ind, fraråder al udkørsel – eller også sælger man snescootere til dem, der har råd.

Men er medicinforbruget et ukontrollabelt naturfænomén? Hvorfor overvejer ingen den mulighed at nedbringe behovet for medicin? Søger man på andre typer overskrifter i medierne, finder man nemlig stribevis af artikler, der taler om fx overmedicinering, fejlmedicinering, faktorer der kan nedsætte forbruget, industriens tiltag for at øge forbruget, undersøgelser der peger på alternative behandlingsmetoder, som kan mindske medicinforbruget, etc.

Det er ikke nogen nem opgave at nedbringe medicinudgifterne, men hvorfor nævner man overhovedet ikke denne mulighed? Hvem har interesse i at dette ikke er på dagsordenen? Hvem gavner det?

Udgifterne til medicin stiger med ca en milliard om året alene på sygehusene, og i 2016 brugte man til medicin og tilskud over 13 mia kr.

Hvorfor siger tallet? Hvem gavner det? Må vi så få nogle kritiske journalister, politikere og fagfolk på banen!

Konference uden pauser

Konference uden pauser

Konferencen skal vendes 180 grader, med fokus på dialog og networking. Det faglige udbytte kan blive meget større, hvis man tilpasser kommunikationen til virkeligheden.

Det var så den konference. 200 deltagere mødtes kl 9:30, 6 timer og 400.000 kr senere tog deltagerne hjem, hver bærende på et kilo powerpoints, brochurer, notater og rapporter.

Blev målet med konferencen nået? Er der overhovedet nogle, der evaluerer?

Jeg kan ikke lade være med at tænke på, at jeg kunne have fået de samme analyser og tabeller ved at spare rejsen og gå på nettet. Den faktuelle viden i form af oplæg og powerpoints kan lægges til download, eventuelt med et password, hvis man vælger at klare det hele på virtuel manér – eventuelt kunne man se oplæggene på web- tv. De supplerende spørgsmål kan jeg stille i telefonen på et tidspunkt, hvor den travle forsker har god tid og ikke bliver forstyrret af ti andre, der også vil i kontakt med ham.

Ville det ikke være dejligt – og rationelt? Nej.

Ordet konference kommer af latin “conferre”, som betyder at bære, bringe sammen, og i det gamle Rom var der ikke andre muligheder end at stikke hovederne sammen, hvis man ville udveksle erfaringer og meninger. Det gør vi stadig, og vi vil ikke undvære ansigterne, samværet og sanseindtrykkene – selv om vi sagtens kunne lave en videokonference.

Det er altid inspirerende at møde andre, som arbejder i det samme felt – og alle er enige om, at muligheden for networking er mindst lige så vigtig som selve oplæggene. Og det gør vi så – mens vi spilder kaffe på gulvet, bytter visitkort på vej til toilettet, stresser rundt efter én vi har fået udpeget som “hende du skal møde” eller står i kø i auditoriet for at komme til at tale med Mr. Important, inden pausen er forbi. Og det er den…

Ikke plads til dialogen

Spørger man dem, der kl. 16 sætter kursen mod tog eller fly, får man næsten enslydende svar: “Jo, det var da gode oplæg, men jeg nåede ikke at snakke ret meget med dem, jeg gerne ville i kontakt med, og der var for lidt tid til at stille spørgsmål.” Det er billedet, uanset om man taler med folk fra Danmark, Sverige, Irland eller Tyskland.

Man kan godt få den mistanke, at mange konferencer simpelthen holdes, fordi man er forpligtet til det, eller fordi det er en del af et overordnet koncept. Ikke fordi deltagerne skal have det optimale udbytte af at bruge to dage og 2000 €.

Hvis dialog og netværk er vigtigt, hvorfor får det så ikke mere plads? Hvorfor er det reduceret til et forhindringsløb, hvor vi halser rundt med en sky af mapper, kaffekopper, notesblokke og visitkort flagrende efter os – som alle kræver, at vi skal bruge de resterende to minutter på dem?

Hvorfor gør man ikke en dyd af nødvendigheden og giver deltagerne mulighed for at konferere? Hvorfor er konferencerne vendt på hovedet, så at den egentlige udveksling mellem mennesker er blevet noget sekundært, en sidegevinst? Og hvor énvejskommunikation fra podiet er blevet formålet i sig selv?

Blodsukkeret op

I dag fylder oplæggene 70-75 procent af tiden, mens resten er fordelt på networking, kaffekøer og toiletbesøg. Skal man tilgodese både formidlingen af konferencens tema og deltagernes faglige udbytte, skal konferencen vende den modsatte vej:

Begrebet “pause” skal afskaffes. 70-75 procent af tiden skal dedikeres dels til networking, dels til struktureret diskussion mellem deltagerne. Kun oplæg fra “keynote speakers” – alle andre oplæg og abstracts skal lægges til download inden konferencen. Der skal lægges mere vægt på kommunikation af det faglige indhold både før og efter konferencen. Og kommunikationen mellem deltagerne skal prioriteres lige så højt som én-vejskommunikationen fra podiet.

Det kunne være interessant med en undersøgelse af deltagernes fysiologiske funktioner under konferencen. Tilsyneladende falder både koncentration og blodsukker drastisk allerede efter den første række ppt-slides, og når folk i pausen målrettet iler mod kaffekanderne, kan man høre deltagerne udveksle erfaringer som “jeg gled vist lige væk et par sekunder… nå, gjorde du også?” mens begge ihærdigt forsøger at få blodsukkeret op med et ekstra stykke chokoladekage.

De fysiske rammer under selve konferencen skal naturligvis tilpasses det nye koncept. Skal man være konsekvent, bør man i øvrigt også tage de sundhedsfaglige briller på. Hvis det faglige udbytte skal være optimalt, nytter det ikke at fylde deltagernes maver med tunge måltider, som flytter blodet fra hjernen til fordøjelsen. Det er jo ikke fysiske strabadser, kosten skal matche.

Det ville klæde fremtidens konferencer, hvis arrangørerne i højere grad forholdt sig til deltagernes mål, udbytte og fysiske tilstand. Man kunne fx starte med at spørge dem, hvordan de har oplevet diverse konferencer indtil nu, og hvad de ideelt set kunne tænke sig i fremtiden.

Because we deserve it!


For arrangører af konferencer: Hent mit oplæg om konference-kommunikation her.

Kommunikationskanaler: Tænk kreativt – og i sammenhæng!

Såvel store som små virksomheder bruger adskillige kommunikationskanaler. Nogle vil måske mene, at de blot har fx tryksager, personaleblad, hjemmeside og nyhedsbreve.

Men hvad med den konference, en medarbejder lige har været til? Eller den avis, hvor virksomheden blev omtalt? Eller salgschefens Powerpoint? Eller medarbejdernes samtaler med naboen over hækken? Eller direktørens kommunikation via LinkedIn? Eller omtalen på Facebook? Eller…

Det er en del af mit arbejde at sikre sammenhæng og slagkraft i alle de budskaber, der vedrører virksomheden. Det viser sig nemlig, at de fleste kun arbejder bevidst med indholdet i enkelte kommunikationskanaler, mens de øvrige er præget af tilfældigheder eller intuition – og lever deres eget liv.

Som inspiration har jeg lavet “Kanalrundfarten”, som er en tjekliste, der giver et overblik over de mulige kommunikationskanaler og medier.  Den finder du her.

God fornøjelse på rundfarten!

Og god sommer.