Vores samtaler ER i restordre

by Jesper Madsen | 22 aug, 2026

Vi taler mindre sammen end før. Det er dokumenteret, det har konsekvenser, det går nemlig ud over vores helbred og trivsel

Jeg har  tidligere skrevet en del om de negative effekter af den digitale kommunikation, fx dette fra nytår 2026:

”I min optik ser det ud som om nutidens mennesker lever et mere isoleret liv end før, i mange tilfælde med psykiske problemer og dårlig livskvalitet som konsekvens (Danskernes sundhed 2023, SDU). Mit kvalificerede gæt går ud på, at den væsentligste årsag er, at en stigende del af vores daglige kommunikation foregår digitalt, uden reel kontakt”.

Nu behøver jeg ikke mere at gætte mig til, at vi i dag taler mindre sammen end før. Det er dokumenteret i en videnskabelig artikel i “Perspectives on Psychological Science”, af Valeria A. Pfeifer og Matthias R. Mehl.

”For each year between 2005 and 2019 an average of 338 fewer words were spoken per day – each year, we speak more than 120,000 words fewer than in the previous year. From 2005 to 2019, the reduction in the estimated number of words spoken per day was about 28%.”

De skriver også: “Når vi taler mindre, forbinder vi os mindre. Med hvert tabt ord slider vi på vores forbindelser til andre. Dette tab er alarmerende, fordi vi allerede befinder os midt i en ensomheds-“epidemi” (U.S. Surgeon General, 2023) hvor social isolation og tab af forbindelse til andre er blevet et samfundsmæssigt problem. Der er klare sammenhænge mellem ensomhed og dårlige helbredsresultater (Park et al., 2020), og der er lige så klare beviser for sammenhængen mellem daglig samtalemængde og trivsel (Merolla & Hall, 2025).”

Det er derfor samtaler er så hamrende vigtige, det er derfor vi skal minimere vores digitale kommunikation hvor det overhovedet er muligt. Og det er derfor jeg i mit arbejde med psykisk arbejdsmiljø har fokus på direkte, analoge samtaler. Det er det, der skaber den forbindelse, vi behøver for at kunne trives og fungere sammen.

Der er power i pen og papir!

by Jesper Madsen | 17 aug, 2026

Jeg har før skrevet om ulemperne ved at kommunikere via mails og sms’er i stedet for at tale sammen direkte. Men bivirkningerne ved det digitale viser sig på flere måder, og én af dem vedrører både os selv og vores børn.
Såvel på arbejdspladser som på skoler er indlæring, forståelse og udbytte vigtige parametre, og derfor bruger elever og medarbejdere bl.a. tiden på at tage noter på en bærbar eller en tablet. Men kalder man digitale opfindelser for ”hjælpemidler” eller ”teknologiske fremskridt”, bør man måske lige skrue ned for begejstringen og grave notesblokken frem.

Mennesker husker nemlig mere af det væsentlige og lærer bedre, når de tager noter på papir end når de bruger en computer. Hjerneaktiviteten er ikke til at tage fejl af.
Der er lavet en del forskning på området, og på trods af forbehold og usikkerheder er tendensen klar: Der sker noget andet med os, når vi skriver i hånden og arbejder analogt – og det er noget, der bidrager til vores udvikling.
Jeg kender det selv efter mine mange år som journalist: der ryger simpelthen mere ind på lystavlen, som jeg bagefter kan arbejde videre med, når jeg under et foredrag har brugt min kuglepen i stedet for min laptop.

Her er to studier, fra 2014 og 2026.

Psychological Science:
The Pen Is Mightier Than the Keyboard: Advantages of Longhand Over Laptop Note Taking. 

Frontiers in Psychology:
Handwriting but not typewriting leads to widespread brain connectivity: a high-density EEG study with implications for the classroom.

Du kan altså gøre dig selv en stor tjeneste ved at investere i blokke og kuglepenne. Dit arbejde får et løft, der styrker hjernen, og du får en pause fra tastatur og skærm
Husk at fortælle det til børnene og til de lærere, du kender!

Med håbet om mere analog medvind,
Jesper

Den direkte kommunikation

by Jesper Madsen | 25 jun, 2026

Du har sikkert som jeg oplevet glæden ved for første gang at møde en person, du kun kender fra mail eller skærm.

Men vi har vænnet os til, at antallet af direkte samtaler Ansigt til Ansigt i dag udgør en mindre andel af vores kommunikation med andre mennesker, end det var tilfældet for 20 år siden. Måske har du også prøvet noget af dette:

• Når jeg henvender mig til en fremmed i bussen, bliver de ofte forskrækkede, da det sjældent sker, fordi alle jo sidder og kigger i telefonen.
• Det kræver 5-6 beskeder frem og tilbage over en eftermiddag, når du vil finde en dato hvor I kan mødes. Selv om det kunne klares med en enkelt samtale i telefonen.
• Jeg prøver i over en time at få min computer til at gøre noget jeg skal klare via en offentlig hjemmeside, men uden held – selv om jeg genstarter maskinen. Til sidst opdager jeg, at det skyldes en fejl på deres hjemmeside…

Den digitale kommunikation har erobret en stor del af vores liv, og meget er naturligvis nemmere eller hurtigere end før. Men ingen har spurgt os hvilken teknologi vi egentlig har brug for, og ingen har overvejet konsekvenserne af at miste en stor del af de direkte samtaler.

Problemerne med den digitale kommunikation viser sig dels i den aktuelle debatkultur (fx på Facebook), dels i privatlivets relationer, samt ikke mindst i de aktuelle data om trivsel, arbejdsglæde og psykisk arbejdsmiljø. For eksempel i en undersøgelse, der fx fortæller, at hver femte ansatte i sundhedssektoren har et hårdt psykisk arbejdsmiljø. Det er dokumenteret her.

Der er ikke påvist en sammenhæng mellem digital kommunikation og dårlig trivsel, men jeg vil vove den påstand, at vores livskvalitet påvirkes af graden af direkte kontakt med andre mennesker.

Hvorfor står vi så i den situation? Og hvad betyder det for os? Det har nemlig mange konsekvenser udover dem, jeg lige har nævnt. Det er noget af det, jeg vil komme ind på i de følgende udgaver af Ansigt til Ansigt.

Her og nu blot tre ”fitnessøvelser”, du kan bruge som modgift:

1. Gå en tur med én, du kun kender fra nettet.
2. Ring til den fætter, du var lige ved at skrive til på Messenger.
3. Er du faret vild i byens gader? Glem Google maps og spørg den første, der kommer forbi.

God træning!

Tømmermænd efter 20 års kritikløs begejstring 

by Jesper Madsen | 43 maj, 2026

Danmark er ét af de mest digitale lande, og det har politikerne ofte pralet med. Men deres kritiske sans rækker som regel typisk kun til at vi skal ”følge med udviklingen”. Så her og nu buldrer digitaliseringen stadig derudaf, selv om de røde lamper har blinket uafbrudt i flere år. Især de unges trivsel og læring er kommet i fokus, men ikke nok med det: Den digitale kommunikation har skabt en usund kultur, hvor direkte kontakt Ansigt til Ansigt er gledet i baggrunden, overalt i samfundet.

Konsekvenserne rammer altså bredt, og med AI på menuen har vi kun set begyndelsen. Vi kan ikke her og nu bremse de store økonomiske interesser i digital teknologi, men vi kan privat og på jobbet træffe nogle valg. Der er nemlig mange fordele ved at blive mere analog. Samtidig må vi naturligvis forsøge at forklare politikerne, at det handler om meget mere end EU-lovgivning og undervisning i den nyeste teknologi.

Der er meget, vi selv kan gøre. I dagligdagen trænger vi fx til at genoptræne evnen til at føre gode analoge samtaler, hvor vi husker at lytte og respektere andres meninger. Og det hele skal foregå ”Ansigt til Ansigt” – som netop er overskriften på de artikler, jeg hver måned lægger op på Linkedin. Artiklerne er til dig, der ønsker mere ægte kommunikation nu hvor både arbejdsliv og privatliv er ramt af en kontaktløs digital virus.