+45 40403732 jm@jespermadsen.dk

Argumenter er bedre end tandfeen…

Hvis du i din iver svinger dig højt op i de retoriske lianer, kan du risikere, at du taber målgruppen med et brag – i stedet for at vække interesse

Det er ikke nogen hemmelighed, at samtale fremmer den gensidige forståelse. Men når det sker via et massemedie (tv, radio, aviser, sociale medier) består din del af samtalen af de ord, du bruger, og som andre ser eller hører – og senere svarer på. Måske.

Hvis du kun henvender dig til folk, du er enig med, kan du uden problemer være meget indforstået, især hvis målet blot er at alle føler sig bekræftet. Men hvis du vil have folk i tale, som ikke nødvendigvis er enige med dig, og som du måske gerne vil påvirke, så gælder det om at træde varsomt.

Den typiske fejl er at tale ned til folk: ”Enhver med fornuften i behold kan jo sige sig selv, at…”, eller som Henrik Day Poulsen, overlæge ved Psykiatrisk Center København, skrev: ”Jeg håber på, at 2016 bliver året med lanceringen af en vaccine mod dansk dumhed”.

Det gælder – med HC Andersens ord – om at ”møde den anden der hvor han er”. Det vil bl.a. sige at respektere andres handlinger og meninger, selv om man synes de er helt ude i hampen. Og det bør ske via faglige, etiske eller logiske argumenter – ikke ved at smide om sig med tillægsord, nedgørende udtryk og tendentiøse sammenligninger. Her er fem eksempler fra en lægefaglig kampagne mod komplementær behandling (Berlingske 2018):

  • ”Det svarer til at indføre en statsautorisation af voodoo”. Pierre Collignon, Berlingske.
  • ”Homøopati hører ikke hjemme i 2018. Og det er efter min opfattelse problematisk, at SDU nævner denne aldeles tvivlsomme behandling som mulig effektiv”. (Ingen begrundelse i øvrigt) Thomas Senderovitz, direktør i Lægemiddelstyrelsen.
  • ”Du vil kunne lave den samme forskning om tandfeer. Du kan ikke bevise, at de er der, men du kan heller ikke modbevise det”. Jan Lindebjerg, læge og klinisk lektor SDU.
  • ”Vores værn mod det postfaktuelle samfund krakelerer, når én af landets højeste forskningsinstitutioner ikke kan skelne fup fra fakta. Her blåstemples homøopati, den ultimative, nutidige snake-oil.” Morten Elsøe, cand.scient., foredragsholder og sundhedsdebattør.
  • ”Den okkulte kynisme får alt for let spil”. Pierre Collignon, Berlingske.

Formuleringer af denne skuffe har især to effekter: De bekræfter dem, der er uenige, i at deres egne holdninger er de rigtige og i at afsenderen ikke har respekt for andre. Desuden signalerer de, at afsenderen ikke er i stand til at argumentere på et fagligt og sobert grundlag.

Så drop de retoriske sprogblomster og gå efter bolden – med god, gammeldaws argumentation!

Sproget er en gryderet

Selv om du har opfundet cyklen, der kan flyve, får du ikke solgt mange, hvis dine tekster får kunderne til at stå af. Dit sprog afgør om dine budskaber er spiselige hos modtagerne.

Jo bedre din tekst er tilberedt, jo nemmere fordøjer læserne den. Og det betyder på fagsprog, at sproget er analytisk. Det modsatte er det ufordøjelige, nemlig det syntetiske sprog. Det er den rene gift for den hjerne, der skal afkode ordene og omdanne dem til noget meningsfuldt.

Sproget er som en gryderet eller en burger – der er nogle ingredienser, man kun må tilsætte i små mængder, eller helt skal undgå.

Syntetisk sprog består af mange forskellige faktorer. Læserne bliver hurtigere trætte og forstår mindre, når der optræder fremmedord, fagudtryk, forkortelser, verbalsubstantiver, passivsætninger, langs sætninger og mange forbindelser af forholdsord (som, der, på).

Else og Ning er farlige

Hvis teksten indeholder mange ord som beskrivelse eller satsning, bør du være på vagt. Der er tale om passivt sprog, hvor der ikke er et udsagnsled og et grundled.

I sætningen det var en god redegørelse kan man ikke sætte kryds og bolle, grundleddet mangler, og det hæmmer hjernens forståelse af hvad der egentlig foregår. Denne type ord hedder verbalsubstantiver, idet der er tale om verber forklædt som substantiver (udsagnsord forklædt som navneord).

Det har også den retoriske effekt, at forfatteren skjuler, hvem der udfører handlingen: Nedskæringerne vil ramme os næste år. Rammer de os bare som en fugleklat fra himlen? Nej, der er nogle mennesker, der skærer ned. Kommunalbestyrelsen skærer ned på hjemmeplejen.

Analytisk sprog giver mening

Jeg har lavet en sætning, der illustrerer hvad syntetisk sprog typisk kan bestå af:

I tilfælde af at det sproglige indhold i form af fremmedord, fagterminologi, verbalsubstantiver, lideform, stavefjel, lange sætninger eller forvægt som i denne sætning viser sig at være dominerende i dine tekster, anbefales det, at du bestiller tid til en sproglig renovering.

Her er den samme, bare i analytisk sprog:

Jeg anbefaler, at du bestiller tid, så jeg kan renovere dine tekster, hvis passivt sprog dominerer dem. Det kan fx være i form af fremmedord, fagterminologi, verbalsubstantiver, lideform, stavefjel, lange sætninger eller forvægt.

I syntetisk sprog skal din hjerne tygge sig igennem – og huske – en masse ord, der ikke giver mening før i slutningen, hvor du endelig finder de bærende udsagnsord og navneord. Det kalder man ”forvægt”.

Jeg tror, at tyske hjerner har en særlig udfordring, idet man jo altid skal vente længe, inden verbet endelig kommer.

Har du brug for en sproglig storvask, så lad os tage en snak i telefonen. Mundtlig kommunikation fungerer bedre end 10 emails!

 

Jeg er jo lige her IRL – kom nærmere!

Jeg skal snart holde debatoplæg igen – og jeg glæder mig. Det kan nemlig give min faglighed et udbytte, fordi jeg kommer i dialog med 50-100 mennesker, jeg ikke kender. Og det er et udbytte jeg ikke kan få i dagligdagen foran skærmen.

Med digitale netmedier kan du på sekunder nå ud til flere mennesker end du vil kunne møde face-to-face i flere år. Og du kan oven i købet analysere, segmentere og målrette din kommunikation i detaljer.

Men vil du nøjes med digital kommunikation, når det gælder dine børn eller dit håndboldhold? Næppe. For det kræver noget andet og mere. Her gælder det om at forstå dem 100 procent, om at have en klar fornemmelse af deres følelser, tanker og behov – og ikke mindst deres reaktioner på dig og det du står for. Derfor bruger du old school analog kommunikation: Du taler, lytter, ser dem i øjnene og opfatter deres kropssprog.

Dette sker bare ikke så ofte som før, når det gælder dit arbejdsliv. Det er fx derfor vi nogle gange skriver ”jeg mødte ham i går IRL”. In real life. Det kan være nødvendigt at skrive IRL, fordi størstedelen af vores kommunikation modsat for 20 år siden foregår via Facebook, mail, Skype, sms eller andet digitalt.

Min pointe er, at vi skal blive bedre til to ting:

  • At møde vores kunder/interessenter/netværk face-to-face en gang imellem, og notere os, hvad det giver. På den måde kan vi forstå dem meget mere præcist, end vi kan ved digital kommunikation.
  • At inddrage den analoge kommunikation, når vi planlægger vores kommunikation og markedsføring. Det gælder fx både møder, telefon-kultur, taler og den ”ubevidste” daglige branding, alle medarbejderne foretager, når de snakker med naboen eller familien.

 

Hvorfor?

  1. Fordi jeg mener, at dominansen af digital/indirekte kommunikation betyder, at vi har et mere upræcist billede af hinanden (målgruppen, kunderne) end vi behøver at have.
  2. Fordi jeg oplever, at der generelt bliver stadig flere sociale analfabeter, som ikke har rutine i at tale med andre mennesker, men som kan skrive 100 sms’er i timen.

Hvis tendensen fortsætter mht. både A og B, har vi et seriøst problem.

Det er ikke det, jeg skal holde oplæg om – det handler derimod om alternativ behandling, skyttegravskrigen med lægerne, osv.  Men også her spiller den digitale dominans en rolle… Er du interesseret i emnet, så tjek det her.

Nisser i teksten forstyrrer dine læsere

I mit nyhedsbrev har jeg for nylig beskrevet en rigtig klassiker, nemlig den med nutids-R og navneform: “Det er ikke nemt at ændrer password ” og “Eleverne lære meget i skolen”. Et R for meget, og et R for lidt.
 

Nr to på hitlisten er ligge eller lægge

Ligger betegner en tilstandlægger betegner en handling.
Man bruger altså ligger, når man fx ser, at bogen ligger på bordet. Men flytter man den, er den derimod et objekt, man lægger på bordet, dvs. en handling.

Ligger kan i den forstand stå alene: Han ligger ned, hun ligger på gulvet. (Gulvet er her ikke et objekt, man flytter på). Men siger man lægger, lagde eller lagt,  skal der være en genstand med: Hun lagde bogen på bordet.

Så I er galt på den i Århus, når I ”har lagt på sofaen og set tv”. Eller den omvendte fejl, som en dag landede i min indbakke: ”Hvis man ligger bagsæderne ned, kan der så være en cykel inde i bilen?”

A propos det jyske er der også den berømte fejl, som jo i virkeligheden handler om dialekt: ”Han tog hans hat og gik…”. Nej, det er hans egen hat, og derfor hedder det ”sin hat”. Men det danske sprog er alt andet end logisk: Hvis nu to personer tog deres hatte…? I flertal har reglen pludselig ingen betydning.

Mit gæt er i øvrigt, at ”hans hat” om nogle år vil være korrekt dansk – på linje med i England, hvor de ikke har problemer med at sige ”He took his hat”. Hvad skulle det ellers hedde?

Nu skal jeg snart finde ud af hvad jeg vil lægge under juletræet – og håbe, at der den 24. også ligger noget godt til mig…

Ingen jul uden “bøffer” fra medierne…

Først en opskrift på godt gennemstegt juleand:

Steg anden cirka 1½ time (alt efter størrelsen) med brystet nedad ved 1.300 C. Herefter cirka 2½ time med brystet opad ligeledes ved 1.300 C. Anden efterbrunes i cirka 10 minutter ved 2.250 C. (Digeposten)

Det er hos slagteren, du får den rigtig gode gammeldaws kvalitet der sikrer, at julemanden smager som i gamle dage. (Annonce fra Søborg Slagteren)

Udviklingen går i den retning, at vi alle bliver ældre og ældre. (Radioavisen)

Indvandrerne burde være mere kriminelle. (Overskrift i Politiken)

Par søger elsker. Hun er 40 år, slank og feminin. Han er 12 år, slank og håndværker. (Annonce i Søndagsavisen)

 

Rigtig glædelig jul – og godt nytår!

Direkte kommunikation gir’ kvalitet

De sidste 20 års digitalisering er en udfordring for vores kommunikation. Jo mere indirekte kommunikation, jo mindre kvalitet og dermed effekt. Vi bør i højere grad inddrage og styrke den personlige kommunikation.

Der eksisterer et underforstået mantra, som lyder: ”Digital is beautiful”. Det har flere før mig forsøgt at slå ihjel, og jeg støtter dem helhjertet. At påstå, at digitalisering af dette eller hint i sig selv er positivt, er simpelthen noget vrøvl.

De digitale kommunikationskanaler er avancerede i forhold til omkostningerne, de giver mulighed for at målrette og analysere, og de kræver ikke meget udstyr. Analoge kommunikationskanaler som fx møder og events er derimod mere krævende mht. tid og penge, og de har ikke de samme muligheder for bearbejdning og analyse.

Derfor er fokus i løbet af 20 år skiftet til de digitale platforme, vi i dag betragter som en uundværlig selvfølge. Vi kan hverken undvære hjemmesider, email, sms eller LinkedIn.

Hvordan er den samlede effekt af de kommunikationskanaler, vi bruger i dag? Det er nemt at måle værdien af fx et digitalt nyhedsbrev isoleret set, men hvis man kigger på hele virksomhedens kommunikation, må man også inddrage den analoge del.

Det interessante ved den er ikke det analoge, men at en stor del af den består af direkte kommunikation mellem to eller flere mennesker – ude i den fysiske virkelighed. Der er bare ikke så mange, der taler om den. Her er det sværere at måle effekten, men hvad angår kvaliteten af budskabet har den nogle fortrin, der ikke kan rokkes ved.

Budskabet svækkes

Det er velkendt, at en del af budskabet forsvinder, når kropssprog og nærvær bliver erstattet af tekst og billeder på en skærm. Der er heller ikke mulighed for at indgå i en dialog, som kan styrke værdien af kommunikationen.

Gennem mange år har vi som alternativ til face-to-face samtalen brugt det næstbedste, nemlig telefonen. Der kunne man i det mindste høre hinandens stemmeleje og have en to-vejsdialog. Men i dag er vi mere tilbøjelige til at sende en mail eller en sms: Dels er folk ikke til at få fat på, dels kan de jo så læse den, når de har tid…

Der er mange, der jubler over succesraten på fx deres sociale medier, men disse statistikker handler kun om kvantitet. Det centrale er jo i hvor høj grad kommunikationen lykkes – dvs. at alle parter får det tilsigtede og maksimale udbytte og ikke misforstår hinanden. Altså kvalitet.

Det at kommunikere handler – også i 2018 – om ét eller flere levende mennesker, der vil kommunikere med en målgruppe af lige så levende mennesker. Ganske som for 100 år siden.

Summa summarum: Der er sket et skred i balancen mellem den direkte kommunikation mellem mennesker og den indirekte kommunikation via digitale platforme. Det betyder rent logisk, at kvaliteten af kommunikationen er blevet ringere.

Vi skal ikke ønske os tilbage til tiden før vi gik i nettet, men det er nødvendigt, at vi i højere grad inddrager og styrker den personlige kommunikation, når vi kigger på den samlede kommunikationsindsats. Hvis vi gør det, kan vi påvirke balancen i positiv retning – og dermed kommunikere mere effektivt.

Jeg burde nok fortælle alt dette næste gang jeg mødes med én i mit netværk. Face-to-face…