Det psykiske arbejdsmiljø er udfordret. Ansatte på danske hospitaler kan fortælle, at der stilles højere krav og at de har mindre indflydelse, sammenlignet med medarbejderne på det danske arbejdsmarked generelt. Patientplejegrupper (fx sygeplejersker) rapporterer især høje kvantitative, emotionelle og kognitive krav, arbejdspres og rollekonflikter. Det fremgår bl.a. af analyserne i flere danske arbejdsmiljøundersøgelser.
Til gengæld giver de gode nyheder håb for fremtiden, hvis man formår at sætte fokus på mental sundhed og social kapital. En nyere multilevel-survey med ca. 1.450 danske hospitalsansatte fandt, at social kapital (fx tillid og samarbejde i teams) virker positivt på den mentale sundhed, men at der især bør sættes ind over for de yngre medarbejdere (25–35 år). Denne gruppe har nemlig en dårligere mental sundhed end deres ældre kolleger.
Hvilke symptomer skal man især være opmærksom på? Det vil naturligvis variere ude på de enkelte klinikker eller afdelinger. Men der er nogle generelle tegn, som bør få de røde lamper til at blinke:
- Klikedannelse
- Mange sygemeldinger
- Konflikter og brandslukning
- Ondt i maven på vej til jobbet
- Flere føler sig dårligt behandlet
- Sure miner og sladder på gangene
- Man stopper med at engagere sig
Det er som regel svært at ændre på situationen ved blot at holde nogle møder à la Operation Morgenluft, da alle involverede ”har noget på spil”. Derfor er der brug for ekspertise udefra, og her skal ledelsen og medarbejderne blot være enige om én ting – nemlig at søge hjælp og at gå helhjertet ind i denne proces.
Og eksperten hverken kan eller skal løse afdelingens problemer – han/hun vil nemlig ikke have så meget fokus på HVAD problemerne drejer sig om, men i højere grad på HVORDAN I fungerer, når I taler om dem. I skulle jo gerne kunne stå selv, når forløbet med mig er slut.
Kilder: PubMed og ScienceDirect