by Jesper Madsen | 24 jun, 2019
Jeg plejer jo at komme med råd og staldtips til afsenderen af budskabet, fx omkring sprog, strategi og medievalg. Men det er jo ikke alle, der i det daglige har rollen som afsender, til gengæld er det umuligt at undgå rollen som modtager af information. Og i fritiden kan vi nogle gange være tilbøjelige til at slå vores kritiske filter fra – fx når vi er på sommerferie. (Jo, jeg har selv prøvet at gå i fælden)
Derfor har jeg lyst til, inden der går sommer i det hele, at dele mine overvejelser som modtager af budskaber – som læser, lytter eller seer. Så kan man jo øve sig i at vurdere troværdigheden, når der kommer nogle dage med regnvejr.
Det er ikke blevet lettere med årene. Vi bliver i dag bombarderet med kommunikation fra ufatteligt mange flere afsendere end vi blev før den digitale tidsalder, og ofte kender vi hverken afsenderen eller dennes motiver.
Jeg har forsøgt at sætte de vigtigste aspekter i system – her er hvad jeg synes vi skal være opmærksomme på, hvis vi skal undgå at lade os manipulere af en artikel eller et indlæg:
- Hvilket medie er der tale om? Kan du se, om det er uafhængigt eller knyttet til en organisation/virksomhed?
- Er nemt at se præcis hvem der er ansvarlig for indholdet?
- Hænger indholdet sprogligt sammen, eller bærer det præg af sjusk eller Google translate?
- Sensationen: Lyder det for godt (eller skidt) til at være sandt?
- Kilderne, der citeres: Prøv at google dem. Ved de noget om det, de udtaler sig om? Er der tale om autoriteter som fx en professor, er han/hun så uafhængig af kommercielle interesser? Har de mon personlige interesser i budskabet?
- Hvem har generelt interesse i at vi tror på budskabet og måske deler det?
- Henvisninger til andre kilder: Google igen – ser de troværdige ud?
- Henviser man til et kendt medie (fx Politiken) så tjek lige, om Politiken rent faktisk har skrevet om emnet.
- Indlæg på sociale medier som Facebook er ofte svære at vurdere, men ikke umulige. Tænk to gange før du deler.
Der kan siges meget mere om dette, men nu er det nok for denne gang.
De varmeste sommerhilsner,
Jesper
– og vær nu ikke alt for kritisk, det er jo menneskeligt at fejle, når man laver en vejrudsigt 🙂
by Jesper Madsen | 05 jun, 2019
Det er for tiden højeste mode at afvise og latterliggøre alle, der taler autoriteterne imod i sager, der er livsvigtige og har store økonomiske og menneskelige konsekvenser. Argumentet er enkelt: Den stakkels befolkning ved ikke bedre og bliver forført med fake news af influencers på de sociale medier, og der må sikkert ligge skumle motiver bag.
Hvad enten det er ubevidst (vanetænkning) eller bevidst (spin) så lyder retorikken ofte meget besnærende, og det kan ikke udtrykkes bedre end i invitationen til dette arrangement på Folkemødet, der starter om en time: https://novonordiskfonden.dk/da/nyheder/novo-nordisk-fonden-er-klar-til-folkemoedet-2019/
Overskriften til arrangementet er et lærestykke i retorik og lyder:
“Kampen om tilliden: Hvordan genrejser vi troen på viden og forskning? Fake News, manglende tillid til autoriteter og eksperter, individuelle sandheder. Er viden og fakta gået af mode?”
- Vi skal kæmpe om tilliden. Når man skriver ”Vi” signalerer man, at læserne og afsenderen af budskabet er i samme båd. Men er de det?
- Tillid er i sig selv et positivt begreb, hvem vil ikke slås for den? Men tillid er en relation mellem mennesker, noget der kun findes hvis dem, vi skal have tillid til, har gjort sig fortjent til den.
- Vi skal genrejse noget, vi har mistet, nemlig en tro. Noget, man tror på, er pr. definition noget positivt og objektivt og dermed ikke værdiladet eller politisk. Men er viden og forskning hævet over politik og interesser?
- Begrebet fake news er i sig selv fake, da det aldrig defineres hvad der adskiller fake news fra real news. Men det bruges ofte til at miskreditere dem, der formidler de budskaber, autoriteterne ikke synes om. Fx med udokumenterede henvisninger til russiske trolde.
- Manglende tillid til autoriteter og eksperter: Som med viden og forskning signaleres, at autoriteter og eksperter pr definition er neutrale orakler. Er de det?
- Individuelle sandheder: Hentyder man her til, at enkeltpersoner uden fx et universitet i ryggen selv har opsøgt dokumentation, der modsiger autoriteternes udsagn?
- Viden og fakta er langtfra gået af mode – men det interessante er hvem der har fremskaffet dem og hvordan. Dette er heller ikke en apolitisk neutral proces.
- Prøv at erstatte autoriteter og eksperter eller viden og forskning med noget andet, så bliver det tydeligt, hvad der foregår:
Hvordan genrejser vi troen på fagforeningerne? … manglende tillid til bankerne…
Det, vi burde diskutere, er:
Hvordan genrejser vi tilliden til at man frit kan diskutere videnskab og forskning, selv om man ikke er enige, men med gensidig respekt og klar angivelse af tilknytningen til eventuelle interesser? I håb om, at medierne refererer begge parter på lige vilkår.
Hav et godt folkemøde! Men tag ingen “sandheder” for givet…
Jesper
by Jesper Madsen | 12 jun, 2019
Dette plejer at handle om faglighed inden for kommunikation. Det gør det også denne gang, men det handler også om holdninger og samfundsinteresser. Man kan nemlig ikke være faglig uden at have en holdning til sit fag og dets rolle i samfundet.
Vil man have sine budskaber ud i offentligheden, er der i mit fag (kommunikation) tre nøgleord: etik, kvalitet og strategi. Men desværre oplever jeg en voksende tendens til at glemme de to første, når der er noget på spil, typisk i form af politiske eller økonomiske interesser.
Her kommer det strategiske til at dominere totalt, og det betyder bl.a. at kommunikationen foregår under overfladen, uden angivelse af formål og afsender – den bliver altså usynlig. Målet er simpelthen at promovere én bestemt fortolkning af virkeligheden, dvs. at manipulere.
Det er her min faglige røde lampe begynder at blinke. Jeg vil ikke finde mig i, at mit fag på denne måde misbruges og devalueres, og jeg vil ikke finde mig i, at der sker en skjult påvirkning af befolkningen for at fremme bestemte interesser. Ser vi en reklamefilm, ved vi der er tale om et eventyr. Men når det gælder massemedier, som vi ellers stoler på, er de fleste af os prisgivet.
Det er for tiden højeste mode at afvise og latterliggøre alle, der taler autoriteterne imod i sager, der er livsvigtige og har store økonomiske og menneskelige konsekvenser. Argumentet er enkelt: Den stakkels befolkning ved ikke bedre og bliver forført med fake news af influencers på de sociale medier.
Sandhederne om sundheden
Især myndighederne inden for sundhedssektoren har tilsyneladende behov for at lukke munden på dem, der mener noget andet. Til formålet finder man eksperter, der i medierne fx fortæller os, at disse personers henvisning til forskning er useriøs og fordrejet, og at deres egne data er de eneste, der tæller.
Fake news på sociale medier er en trussel, får vi at vide. Vi skal fx i stedet lytte mere til Sundhedsstyrelsen, og til det formål hyrer man derfor bureauet Primetime til at banke deres sandheder om vacciner ind i hovedet på os uvidende stakler. Et PR-bureau er jo mere pålideligt end Facebook…
Budskabet kommunikeres effektivt og vedholdende via tv, radio, aviser og sociale medier, og det fremstår som ytringer, der er hævet over enhver diskussion, idet det kommer fra eksperterne, altså ”sagkundskaben”. Medierne bringer loyalt stoffet videre til borgerne, uden at der stilles spørgsmålstegn ved afsenderens objektivitet. Tværtimod.
Jeg kan ikke stiltiende se på, at kommunikationsfolk som jeg bliver (godt) betalt for at lyve og bedrage. Jeg kan heller ikke acceptere, at journalister, der som jeg selv er medlemmer af Journalistforbundet, ukritisk accepterer at være velsmurte hjul i en skjult kommunikationsstrategi. Hvad blev der af den kritiske journalistik? Den sunde fornuft? Kildekritikken?
Russerne kommer
Aktuelt snakker vi om 5G, hvor DR laver overskrifter om russisk misinformation, når Lars Muhl og andre henviser til fx dokumentation fra EU. Det er en horribel affære, og jeg er dybt skuffet over kollegerne på DR. Public service? Tilsyneladende public spin.
Nogle vil måske smile eller rynke på næsen, når jeg nævner Lars Muhl. Men prøv lige at viske tavlen ren og høre hvad manden siger. Han taler bl.a. om denne artikel hos DR, og her kommer Muhls forklaring.
Hvis man derimod som medie gjorde sig den ulejlighed at tage begge parter seriøst og dykke ned i deres kilder, ville billedet måske pludselig ændre sig. Men det gør vores kolleger ikke, heller ikke på et public service medie som DR.
Man skal ikke være doktor i spin for at se, hvordan det er orkestreret af præcis de økonomiske interesser, der er på spil i den pågældende sag. Og det er jo logisk nok: Hvis ikke erhvervslivet brugte penge på at lave effektiv kommunikation for at fremme deres interesser, ville de være torskedumme. Og deres kommunikationsfolk ville være arbejdsløse. Men problemet er som sagt, at det foregår i det skjulte, uden sans for etik og moral.
Mit håb er, at der trods alt er mange, der har dømmekraften og kildekritikken i behold, og at så mange som muligt taler og skriver om det – og at det også trænger ind hos de ansvarlige politikere.
God sommer,
Jesper Odde Madsen
PS: Trænger du til sommerferielæsning, kan jeg anbefale en bog, som går bagom medier og spin og dykker ned i dokumentationen på området: Mørkelægning af mobilstrålingens konsekvenser af Eva Theilgaard Jacobsen. Hun er meget grundig, men pas på – inden længe får vi nok at vide, at hun har russisk blod i årerne…
Del gerne denne artikel!
by Jesper Madsen | 08 apr, 2019
Hvis du i din iver svinger dig højt op i de retoriske lianer, kan du risikere, at du taber målgruppen med et brag – i stedet for at vække interesse
Det er ikke nogen hemmelighed, at samtale fremmer den gensidige forståelse. Men når det sker via et massemedie (tv, radio, aviser, sociale medier) består din del af samtalen af de ord, du bruger, og som andre ser eller hører – og senere svarer på. Måske.
Hvis du kun henvender dig til folk, du er enig med, kan du uden problemer være meget indforstået, især hvis målet blot er at alle føler sig bekræftet. Men hvis du vil have folk i tale, som ikke nødvendigvis er enige med dig, og som du måske gerne vil påvirke, så gælder det om at træde varsomt.
Den typiske fejl er at tale ned til folk: ”Enhver med fornuften i behold kan jo sige sig selv, at…”, eller som Henrik Day Poulsen, overlæge ved Psykiatrisk Center København, skrev: ”Jeg håber på, at 2016 bliver året med lanceringen af en vaccine mod dansk dumhed”.
Det gælder – med HC Andersens ord – om at ”møde den anden der hvor han er”. Det vil bl.a. sige at respektere andres handlinger og meninger, selv om man synes de er helt ude i hampen. Og det bør ske via faglige, etiske eller logiske argumenter – ikke ved at smide om sig med tillægsord, nedgørende udtryk og tendentiøse sammenligninger. Her er fem eksempler fra en lægefaglig kampagne mod komplementær behandling (Berlingske 2018):
- ”Det svarer til at indføre en statsautorisation af voodoo”. Pierre Collignon, Berlingske.
- ”Homøopati hører ikke hjemme i 2018. Og det er efter min opfattelse problematisk, at SDU nævner denne aldeles tvivlsomme behandling som mulig effektiv”. (Ingen begrundelse i øvrigt) Thomas Senderovitz, direktør i Lægemiddelstyrelsen.
- ”Du vil kunne lave den samme forskning om tandfeer. Du kan ikke bevise, at de er der, men du kan heller ikke modbevise det”. Jan Lindebjerg, læge og klinisk lektor SDU.
- ”Vores værn mod det postfaktuelle samfund krakelerer, når én af landets højeste forskningsinstitutioner ikke kan skelne fup fra fakta. Her blåstemples homøopati, den ultimative, nutidige snake-oil.” Morten Elsøe, cand.scient., foredragsholder og sundhedsdebattør.
- ”Den okkulte kynisme får alt for let spil”. Pierre Collignon, Berlingske.
Formuleringer af denne skuffe har især to effekter: De bekræfter dem, der er uenige, i at deres egne holdninger er de rigtige og i at afsenderen ikke har respekt for andre. Desuden signalerer de, at afsenderen ikke er i stand til at argumentere på et fagligt og sobert grundlag.
Så drop de retoriske sprogblomster og gå efter bolden – med god, gammeldaws argumentation!
by Jesper Madsen | 36 feb, 2019
Selv om du har opfundet cyklen, der kan flyve, får du ikke solgt mange, hvis dine tekster får kunderne til at stå af. Dit sprog afgør om dine budskaber er spiselige hos modtagerne.
Jo bedre din tekst er tilberedt, jo nemmere fordøjer læserne den. Og det betyder på fagsprog, at sproget er analytisk. Det modsatte er det ufordøjelige, nemlig det syntetiske sprog. Det er den rene gift for den hjerne, der skal afkode ordene og omdanne dem til noget meningsfuldt.
Sproget er som en gryderet eller en burger – der er nogle ingredienser, man kun må tilsætte i små mængder, eller helt skal undgå.
Syntetisk sprog består af mange forskellige faktorer. Læserne bliver hurtigere trætte og forstår mindre, når der optræder fremmedord, fagudtryk, forkortelser, verbalsubstantiver, passivsætninger, langs sætninger og mange forbindelser af forholdsord (som, der, på).
Else og Ning er farlige
Hvis teksten indeholder mange ord som beskrivelse eller satsning, bør du være på vagt. Der er tale om passivt sprog, hvor der ikke er et udsagnsled og et grundled.
I sætningen det var en god redegørelse kan man ikke sætte kryds og bolle, grundleddet mangler, og det hæmmer hjernens forståelse af hvad der egentlig foregår. Denne type ord hedder verbalsubstantiver, idet der er tale om verber forklædt som substantiver (udsagnsord forklædt som navneord).
Det har også den retoriske effekt, at forfatteren skjuler, hvem der udfører handlingen: Nedskæringerne vil ramme os næste år. Rammer de os bare som en fugleklat fra himlen? Nej, der er nogle mennesker, der skærer ned. Kommunalbestyrelsen skærer ned på hjemmeplejen.
Analytisk sprog giver mening
Jeg har lavet en sætning, der illustrerer hvad syntetisk sprog typisk kan bestå af:
I tilfælde af at det sproglige indhold i form af fremmedord, fagterminologi, verbalsubstantiver, lideform, stavefjel, lange sætninger eller forvægt som i denne sætning viser sig at være dominerende i dine tekster, anbefales det, at du bestiller tid til en sproglig renovering.
Her er den samme, bare i analytisk sprog:
Jeg anbefaler, at du bestiller tid, så jeg kan renovere dine tekster, hvis passivt sprog dominerer dem. Det kan fx være i form af fremmedord, fagterminologi, verbalsubstantiver, lideform, stavefjel, lange sætninger eller forvægt.
I syntetisk sprog skal din hjerne tygge sig igennem – og huske – en masse ord, der ikke giver mening før i slutningen, hvor du endelig finder de bærende udsagnsord og navneord. Det kalder man ”forvægt”.
Jeg tror, at tyske hjerner har en særlig udfordring, idet man jo altid skal vente længe, inden verbet endelig kommer.
Har du brug for en sproglig storvask, så lad os tage en snak i telefonen. Mundtlig kommunikation fungerer bedre end 10 emails!
Det er ikke blevet lettere med årene. Vi bliver i dag bombarderet med kommunikation fra ufatteligt mange flere afsendere end vi blev før den digitale tidsalder, og ofte kender vi hverken afsenderen eller dennes motiver.
