af Jesper Madsen | 25 mar, 2020
Jeg har i den sidste uge konsumeret et væld af nyhedsudsendelser i radio og tv. Men nu har jeg, egentlig uden at tænke over det, begrænset antallet kraftigt. Og nu kan jeg godt se hvorfor:
Du bliver kugleskør, hvis du hele tiden kun forholder dig til råd, risiko og symptomer! Du skal også have sunde interesser!
Løsningen må være at fordele sin tid nogenlunde ligeligt:
- Familie og/eller venner (uden for husstanden dog kun online)
- Arbejde (hvis du har ét og det er muligt at udføre det)
- Opladning af de mentale ”batterier” – den vigtige, men svære del.
Naturligvis er det et must, at vi passer på os selv og hinanden, følger med i Corona-føljetonen, husker hygiejnen, osv. Hører radioavis, køber stort ind og ellers bliver hjemme, undgår selskabelighed, vasker hænder i én uendelighed, osv. osv.
Men så er der også dømt pause! Sluk for alle kanaler, glem Mette Frederiksen, politiet og Sundhedsstyrelsen!
Brug fraværet af medie-virus til at gøre noget godt og behageligt for dig selv. Gå en tur, leg med ungerne, dyrk musik og dans, snak i telefon i timevis med en ven, dyrk sex med dig selv og andre (hvis I i forvejen er sammen), se nogle gode film på nettet, gør det, du længe har ønsket at have tid til, hjælp evt. én, der er mere end to meter fra dig, eller drik dig i hegnet, bare du gør det derhjemme.
Især er det gode vejr en gave til os alle – så længe vi nyder det med dem fra vores eget hjem og ellers holder de to meter til dem, vi møder undervejs.
Det vil jeg prøve at gøre – i hvert fald nogle af tingene…
af Jesper Madsen | 24 mar, 2020
Mette Frederiksen har trykket på den store pauseknap, og Danmark har fået stuearrest. Møder, fester og restauranter er no go. Landsmøder, generalforsamlinger, undervisning – aflysningerne vælter ind. Indkøb alene og ikke for tit.
Hvad gør det ved mig og min hverdag? I dag er aldrig som i går – hver dag nye meldinger fra Corona-fronten, i morgen noget andet. Den velkendte verden er ikke mere velkendt.
Jeg oplever, mest ubevidst, en usikkerhed og en ængstelse i forhold til fremtiden. Hvad sker der i morgen? Hvordan ser det ud i næste uge? Samt det ultimative spørgsmål: Hvem har mistet livet, inden dette er forbi?
En underlig psykisk tilstand, som måske minder om den, man befandt sig i tilbage i sommeren 1940. Hverdagen går videre, men under overfladen ulmer følelserne. Gradvis finder danskerne ud af, at man kun kan bekæmpe fjenden ved at stå sammen, udfordringen er blot, at man skal gøre det i samarbejde med tusinder af mennesker, man ikke kender.
Denne gang er det bare en usynlig fjende, og det gør en stor forskel. Psykologisk set handler det om angsten for det ukendte, uvished om fremtiden og risikoen for at blive syg eller dø. Afmægtigheden over for naturens kræfter, over for et uhyre, der pludselig dukkede op ud af ingenting. Nu er det overalt, uregerligt men skjult.
Under krigen havde de ikke sociale medier, som både kunne bruges til at hjælpe og støtte hinanden, til at sprede informationer og til indirekte at gøre hinanden mere skræmte og usikre. Til gengæld var det nemmere for dem at rykke sammen, dele bekymringer og vise kærlighed – fordi de stadig kunne mødes, give hånd, kysse og kramme. De kunne samles i grupper om at bekæmpe fjenden.
Nu forsøger vi at gøre det samme, men helst udendørs og på to meters afstand. Og for dem, der lever alene, er det en stor udfordring at undgå isolationen kun ved hjælp af elektronik.
Vi skal ikke mindst forsøge at finde den svære balance: At holde os opdateret og følge regeringens instrukser – og samtidig huske også at leve livet, finde glæden og lade batterierne op.
Men hvordan gør jeg det? Det vil jeg lige tænke over, mens jeg holder pause fra Radio Corona.
af Jesper Madsen | 28 nov, 2019
Der er mange at vælge imellem, når man skal købe en vare eller en ydelse hos andre. Men det er ikke kun prisen og adressen, der afgør hvem man vælger.
Vi påvirkes nemlig af teksterne på nettet og i brochurerne. Hvis teksten er dårlig, er vi tilbøjelige til at vælge en anden forretning. ”Du er hvad du skriver”. Sproget skal altså være i orden – dårligt sprog sender nemlig bevidst eller ubevidst et signal om ”dårlig leverandør”.
Sproget i teksterne skal også passe til dem, man henvender sig til. Det duer ikke at henvise til Twitter, Snapchat eller Instagram, hvis man skriver til pensionister. Og de fagfolk, der vil have fx almindelige husejere som kunder, skal huske for at tænke på hvordan vores verden ser ud, når de henvender sig til os via deres hjemmeside.
Jeg har fx brug for diverse råd og ydelser fra en VVS’er, da jeg lige har købt hus. Han giver ifølge sin hjemmeside gerne ”råd og vejledning om de forskellige materialer til brug ved bl.a. inddækninger: Skotender, Aftrækshætter, Sternkanter, Fodblik og Sålbænke”. Det er de eneste konkrete råd man kan se på forsiden. Kan jeg som kunde genkende mine ret så almindelige behov?
Mit arbejde består i at undgå alt dette – på dine vegne. Jeg sætter mig ind i din verden, og ikke mindst dine kunders situation. Mit arbejde med teksterne kan sammenlignes med en kamæleons – min erfaring fra utallige brancher gør, at jeg kan tilpasse teksterne til det aktuelle formål. Desuden hjælper jeg dig med at vælge de medier, der passer til målgruppen, fx folder, Facebook eller hjemmeside.
af Jesper Madsen | 24 jun, 2019
Jeg plejer jo at komme med råd og staldtips til afsenderen af budskabet, fx omkring sprog, strategi og medievalg. Men det er jo ikke alle, der i det daglige har rollen som afsender, til gengæld er det umuligt at undgå rollen som modtager af information. Og i fritiden kan vi nogle gange være tilbøjelige til at slå vores kritiske filter fra – fx når vi er på sommerferie. (Jo, jeg har selv prøvet at gå i fælden)
Derfor har jeg lyst til, inden der går sommer i det hele, at dele mine overvejelser som modtager af budskaber – som læser, lytter eller seer. Så kan man jo øve sig i at vurdere troværdigheden, når der kommer nogle dage med regnvejr.
Det er ikke blevet lettere med årene. Vi bliver i dag bombarderet med kommunikation fra ufatteligt mange flere afsendere end vi blev før den digitale tidsalder, og ofte kender vi hverken afsenderen eller dennes motiver.
Jeg har forsøgt at sætte de vigtigste aspekter i system – her er hvad jeg synes vi skal være opmærksomme på, hvis vi skal undgå at lade os manipulere af en artikel eller et indlæg:
- Hvilket medie er der tale om? Kan du se, om det er uafhængigt eller knyttet til en organisation/virksomhed?
- Er nemt at se præcis hvem der er ansvarlig for indholdet?
- Hænger indholdet sprogligt sammen, eller bærer det præg af sjusk eller Google translate?
- Sensationen: Lyder det for godt (eller skidt) til at være sandt?
- Kilderne, der citeres: Prøv at google dem. Ved de noget om det, de udtaler sig om? Er der tale om autoriteter som fx en professor, er han/hun så uafhængig af kommercielle interesser? Har de mon personlige interesser i budskabet?
- Hvem har generelt interesse i at vi tror på budskabet og måske deler det?
- Henvisninger til andre kilder: Google igen – ser de troværdige ud?
- Henviser man til et kendt medie (fx Politiken) så tjek lige, om Politiken rent faktisk har skrevet om emnet.
- Indlæg på sociale medier som Facebook er ofte svære at vurdere, men ikke umulige. Tænk to gange før du deler.
Der kan siges meget mere om dette, men nu er det nok for denne gang.
De varmeste sommerhilsner,
Jesper
– og vær nu ikke alt for kritisk, det er jo menneskeligt at fejle, når man laver en vejrudsigt 🙂
af Jesper Madsen | 36 feb, 2019
Selv om du har opfundet cyklen, der kan flyve, får du ikke solgt mange, hvis dine tekster får kunderne til at stå af. Dit sprog afgør om dine budskaber er spiselige hos modtagerne.
Jo bedre din tekst er tilberedt, jo nemmere fordøjer læserne den. Og det betyder på fagsprog, at sproget er analytisk. Det modsatte er det ufordøjelige, nemlig det syntetiske sprog. Det er den rene gift for den hjerne, der skal afkode ordene og omdanne dem til noget meningsfuldt.
Sproget er som en gryderet eller en burger – der er nogle ingredienser, man kun må tilsætte i små mængder, eller helt skal undgå.
Syntetisk sprog består af mange forskellige faktorer. Læserne bliver hurtigere trætte og forstår mindre, når der optræder fremmedord, fagudtryk, forkortelser, verbalsubstantiver, passivsætninger, langs sætninger og mange forbindelser af forholdsord (som, der, på).
Else og Ning er farlige
Hvis teksten indeholder mange ord som beskrivelse eller satsning, bør du være på vagt. Der er tale om passivt sprog, hvor der ikke er et udsagnsled og et grundled.
I sætningen det var en god redegørelse kan man ikke sætte kryds og bolle, grundleddet mangler, og det hæmmer hjernens forståelse af hvad der egentlig foregår. Denne type ord hedder verbalsubstantiver, idet der er tale om verber forklædt som substantiver (udsagnsord forklædt som navneord).
Det har også den retoriske effekt, at forfatteren skjuler, hvem der udfører handlingen: Nedskæringerne vil ramme os næste år. Rammer de os bare som en fugleklat fra himlen? Nej, der er nogle mennesker, der skærer ned. Kommunalbestyrelsen skærer ned på hjemmeplejen.
Analytisk sprog giver mening
Jeg har lavet en sætning, der illustrerer hvad syntetisk sprog typisk kan bestå af:
I tilfælde af at det sproglige indhold i form af fremmedord, fagterminologi, verbalsubstantiver, lideform, stavefjel, lange sætninger eller forvægt som i denne sætning viser sig at være dominerende i dine tekster, anbefales det, at du bestiller tid til en sproglig renovering.
Her er den samme, bare i analytisk sprog:
Jeg anbefaler, at du bestiller tid, så jeg kan renovere dine tekster, hvis passivt sprog dominerer dem. Det kan fx være i form af fremmedord, fagterminologi, verbalsubstantiver, lideform, stavefjel, lange sætninger eller forvægt.
I syntetisk sprog skal din hjerne tygge sig igennem – og huske – en masse ord, der ikke giver mening før i slutningen, hvor du endelig finder de bærende udsagnsord og navneord. Det kalder man ”forvægt”.
Jeg tror, at tyske hjerner har en særlig udfordring, idet man jo altid skal vente længe, inden verbet endelig kommer.
Har du brug for en sproglig storvask, så lad os tage en snak i telefonen. Mundtlig kommunikation fungerer bedre end 10 emails!
af Jesper Madsen | 17 jan, 2019
Jeg skal snart holde debatoplæg igen – og jeg glæder mig. Det kan nemlig give min faglighed et udbytte, fordi jeg kommer i dialog med 50-100 mennesker, jeg ikke kender. Og det er et udbytte jeg ikke kan få i dagligdagen foran skærmen.
Med digitale netmedier kan du på sekunder nå ud til flere mennesker end du vil kunne møde face-to-face i flere år. Og du kan oven i købet analysere, segmentere og målrette din kommunikation i detaljer.
Men vil du nøjes med digital kommunikation, når det gælder dine børn eller dit håndboldhold? Næppe. For det kræver noget andet og mere. Her gælder det om at forstå dem 100 procent, om at have en klar fornemmelse af deres følelser, tanker og behov – og ikke mindst deres reaktioner på dig og det du står for. Derfor bruger du old school analog kommunikation: Du taler, lytter, ser dem i øjnene og opfatter deres kropssprog.
Dette sker bare ikke så ofte som før, når det gælder dit arbejdsliv. Det er fx derfor vi nogle gange skriver ”jeg mødte ham i går IRL”. In real life. Det kan være nødvendigt at skrive IRL, fordi størstedelen af vores kommunikation modsat for 20 år siden foregår via Facebook, mail, Skype, sms eller andet digitalt.
Min pointe er, at vi skal blive bedre til to ting:
- At møde vores kunder/interessenter/netværk face-to-face en gang imellem, og notere os, hvad det giver. På den måde kan vi forstå dem meget mere præcist, end vi kan ved digital kommunikation.
- At inddrage den analoge kommunikation, når vi planlægger vores kommunikation og markedsføring. Det gælder fx både møder, telefon-kultur, taler og den ”ubevidste” daglige branding, alle medarbejderne foretager, når de snakker med naboen eller familien.
Hvorfor?
- Fordi jeg mener, at dominansen af digital/indirekte kommunikation betyder, at vi har et mere upræcist billede af hinanden (målgruppen, kunderne) end vi behøver at have.
- Fordi jeg oplever, at der generelt bliver stadig flere sociale analfabeter, som ikke har rutine i at tale med andre mennesker, men som kan skrive 100 sms’er i timen.
Hvis tendensen fortsætter mht. både A og B, har vi et seriøst problem.
Det er ikke det, jeg skal holde oplæg om – det handler derimod om alternativ behandling, skyttegravskrigen med lægerne, osv. Men også her spiller den digitale dominans en rolle… Er du interesseret i emnet, så tjek det her.
