Ondt i sundhedssektoren

by Jesper Madsen | 17 dec, 2025

Hver femte ansatte i sundhedssektoren har et hårdt psykisk arbejdsmiljø, på sociale institutioner endnu flere. Det er dokumenteret her, (National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere 2021 og 2023).

Det psykiske arbejdsmiljø er altså i sig selv behandlingskrævende, og problemerne opstår ofte i forbindelse med disse faktorer:

• Planlægning af arbejdstiden på sygehuset/klinikken
• Problemer i relation til løn- og ansættelsesforhold
• Anerkendelse for det man laver
• Oplevelsen af at arbejdet giver mening
• Støtte til følelsesmæssigt krævende opgaver
• Arbejdstid og privatliv (work/life)
• Arbejdsmængde og tempo
• Kommunikationen mellem kolleger og andre faggrupper, fx sygeplejersker, bioanalytikere, plejere, overlæger.

Nøglen til et bedre arbejdsmiljø ligger ofte i det sidste punkt, kommunikationen. Det kan opleves som en tung skude at vende, men investerer man den nødvendige tid, vil der være meget at vinde. I plages måske af en lang liste over konkrete problemer, som tærer på energien og skaber stress.

Dem kan jeg ikke løse for jer. Mine workshops har derimod fokus på hvordan I taler sammen, på rammerne for jeres kommunikation, og på hvordan I opfatter hinanden og jeres arbejdsplads. Det er nemlig her, den berømte hund ligger begravet.

Når I har været igennem processen sammen med mig, vil I opleve, at I er blevet meget bedre til at løse de problemer, der har spændt ben og skabt frustrationer.

Rammen for mit arbejde med jer bygger på tillid, tryghed og åbenhed. Imago er ikke en konfronterende metode, tværtimod foregår sessionerne i et trygt miljø, hvor alle skal blive på egen banehalvdel.

Udfordringer i sundhedssektoren

by Jesper Madsen | 49 dec, 2025

Det psykiske arbejdsmiljø er udfordret. Ansatte på danske hospitaler kan fortælle, at der stilles højere krav og at de har mindre indflydelse, sammenlignet med medarbejderne på det danske arbejdsmarked generelt. Patientplejegrupper (fx sygeplejersker) rapporterer især høje kvantitative, emotionelle og kognitive krav, arbejdspres og rollekonflikter. Det fremgår bl.a. af analyserne i flere danske arbejdsmiljøundersøgelser.

Til gengæld giver de gode nyheder håb for fremtiden, hvis man formår at sætte fokus på mental sundhed og social kapital. En nyere multilevel-survey med ca. 1.450 danske hospitalsansatte fandt, at social kapital (fx tillid og samarbejde i teams) virker positivt på den mentale sundhed, men at der især bør sættes ind over for de yngre medarbejdere (25–35 år). Denne gruppe har nemlig en dårligere mental sundhed end deres ældre kolleger.

Hvilke symptomer skal man især være opmærksom på? Det vil naturligvis variere ude på de enkelte klinikker eller afdelinger. Men der er nogle generelle tegn, som bør få de røde lamper til at blinke:

• Klikedannelse
• Mange sygemeldinger
• Konflikter og brandslukning
• Ondt i maven på vej til jobbet
• Flere føler sig dårligt behandlet
• Sure miner og sladder på gangene
• Man stopper med at engagere sig

Det er som regel svært at ændre på situationen ved blot at holde nogle møder à la Operation Morgenluft, da alle involverede ”har noget på spil”. Derfor er der brug for ekspertise udefra, og her skal ledelsen og medarbejderne blot være enige om én ting – nemlig at søge hjælp og at gå helhjertet ind i denne proces.

Og eksperten hverken kan eller skal løse afdelingens problemer – han/hun vil nemlig ikke have så meget fokus på HVAD problemerne drejer sig om, men i højere grad på HVORDAN I fungerer, når I taler om dem. I skulle jo gerne kunne stå selv, når forløbet med mig er slut.

Kilder: PubMed og ScienceDirect

Tre gange plads til forbedring

by Jesper Madsen | 17 nov, 2025

Når vi er sammen med et andet menneske, kommer vi nogle gange til at opfatte ham/hende gennem et filter, der hedder “jeg kender dig”. Ubevidst lyder budskabet fx sådan: Jeg kender jo godt min kollega, og derfor ved jeg på forhånd hvordan hun tænker og opfatter verden. Jeg behøver derfor ikke at ulejlige mig med at undersøge, om det nu også er rigtigt.

I hverdagen har det sine fordele at kende hinanden godt, men vi udvikler os hele tiden, så derfor lønner det sig at ryste posen en gang imellem – måske har hun ændret sig på et punkt, der er vigtigt for vores kontakt. Hvis man overser den slags, kan det på sigt føre til misforståelser, frustrationer og konflikter.

Det samme gør sig gældende, når man hjemme i stuen er sammen med den partner, man kender ud og ind. Her regner man (ubevidst) desuden med, at hun/han opfatter det, der sker, på samme måde som én selv. Er man ikke opmærksom på det, kan det godt udvikle sig til frustrationer og skænderier.

Møder man én, der partipolitisk er blå, og man selv er rød, kender man på forhånd vedkommendes holdninger til alt muligt. Man er jo pr definition uenige om hvordan samfundet bør indrettes, så derfor er der ingen grund til at finde ud af hvad denne person konkret mener om stort og småt. På den måde undgår man at blive klogere – og at ændre sine fjendebilleder.

Det er naturligvis sat på spidsen, men de tre situationer har det tilfælles, at de trækker energi ud af begge parter på grund af kommunikation, der mangler en ”kvalitetssikring”. Det er den, jeg sørger for og underviser jer i.

Minder alt dette om noget, du er godt træt af, så grib telefonen og hør mere. Stemmer duer til mere end bogstaver på en skærm.